Kvælstofkredsløbet består af to trin, og i mere end 100 år har man troet, at disse trin blev udført af vidt forskellige grupper af mikroorganismer, nærmere bestemt at en gruppe bakterier først omsætter ammonium til nitrit, som herefter omdannes til nitrat af en anden gruppe bakterier.
Men i to uafhængige studier fra 2015 afslørede forskere fra Aalborg Universitet ved hjælp af avancerede DNA-metoder, at én enkelt bakterieart kan varetage hele den såkaldte nitrifikation alene. Den forståelse ændrer grundlaget for, hvordan forskere tænker på omsætningen af kvælstof, og opdagelsen kan få stor betydning for forskning i klima, landbrug, drikkevand og spildevandsrensning. Derfor vinder Per Halkjær Nielsen, Rasmus Kirkegaard og Mads Albertsen prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2015. Foruden de danske forskere deltog også forskere fra Østrig og Holland i studierne.
Betydning for natur og landbrug
Prisen er netop blevet overrakt på Statens Naturhistoriske Museum. Prisoverrækkelsen blev overværet af uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) og Kronprinsesse Mary. Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs sagde ved prisoverrækkelsen:
- Hidtil har videnskaben ment, at den såkaldte nitrifikationsproces altid blev udført i to trin: Fra ammonium til nitrit og fra nitrit til nitrat. Men ved hjælp af en helt ny sekventeringsteknologi og dataanalyse er eksistensen af én bakterieart, der kan ilte ammoniak til nitrat, blevet påvist.
Ulla Tørnæs påpegede, at forskningsprojektet har ført til, at lærebøgernes kapitel om Jordens kvælstofkredsløb nu skal skrives om.
- Bag de tekniske termer er det en ny viden, der får soleklar betydning for vores forståelse af kvælstofkredsløbet i vores natur og inden for landbruget. AAU’s forskning er samtidig den forskning, der har lyst klarest i øjnene på Videnskab.dk’s brugere. Aalborg Universitet og forskerne Mads Albertsen, Rasmus H. Kirkegaard og Per H. Nielsen, samt deres udenlandske kolleger, ønskes hermed et stort tillykke med prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2015, sagde hun ifølge Videnskab.dk.
Deler æren med renseanlæg
De prisvindende forskere deler ikke blot æren med udenlandske kolleger. Danske renseanlæg har også bidraget, siger professor Per Halkjær Nielsen, som er leder af Center for Mikrobielle Samfund (CMC):
- Vi laver meget af det her sammen med de danske renseanlæg. De støtter os på alle leder og kanter, og nu kan de også få konkret udbytte af den opdagelse, vi har gjort. Renseanlæg herhjemme er blandt de mest avancerede i verden, men de er samtidig ved at blive opgraderet med specielt fokus på kvælstofbalancen. Den viden, vi har fået om nye bakterier, kan bruges i optimeringen af anlæggene. På den måde har vores grundforskning en helt konkret anvendelse tæt på deres hverdag.
Bakterieopdagelsen blev først offentliggjort af det ansete videnskabelige tidsskrift Nature, og det skabte stor opmærksomhed inden for mikrobiologien. Men postdoc Mads Albertsen er stolt over den bredere anerkendelse, som Videnskab.dk’s pris er udtryk for:
- Det er et stort og mere populistisk klap på skulderen, end da de videnskabelige artikler kom ud og vi fik anerkendelse fra vores faglige kolleger rundt omkring. Æren ligger dog først og fremmest i at blive nomineret, for til sidst sammenligner man jo æbler og pærer - eller mikrobiologi med atomfysik og arkæologi. Man kan ikke sige, hvad der er det bedste forskningsresultat. Men det er selvfølgelig fantastisk for os at blive præmieret, og det viser måske bare, at mange i vores netværk synes, at det her er superspændende også for dem, og at de har været inde og stemme af den grund.
Ændrer 120 år gammel viden
Mads Albertsen sammenligner konsekvenserne af opdagelsen med dét, fysikere sætter gang i, når de opdager en ny partikel. Det rejser en masse spørgsmål:
- Vi har fundet noget, man ikke vidste eksisterede. En bakterie, som kan noget, vi hidtil har troet krævede to forskellige bakterier. Det er noget af det første, der overhovedet blev studeret inden for mikrobiologien, hvor man viste to bakterier, der arbejdede sammen. Her 120 år efter har vi så bevist, at de ikke behøver gøre det alligevel. Så mikrobiologisk er det en kæmpestor opdagelse. Det er ikke sådan, at den gamle viden var forkert. Vi har bare fået en ny forståelse af, at det også kan foregå på en anden måde. Du kører i bil fra a til b, og nu er der så to veje derhen i stedet for én.
Forskerne understreger, at deres bidrag har været del af et internationalt forskningssamarbejde. Ifølge Per Halkjær Nielsen er den danske specialitet i den sammenhæng at bruge helt nye DNA-metoder til at se på bakterier, som ikke bare kan dyrkes på plader i et laboratorie. Det kræver både specielt udstyr og de rigtige folk:
- Det er vores specielle ekspertise at se på alle de bakterier, som man ikke kan dyrke i laboratoriet, ved hjælp af nye DNA-metoder og en masse andre teknologier. 99,99 procent af alle de bakteriearter, der findes i verden, kan man ikke dyrke i laboratoriet. Så de nye metoder er årsagen til, at vi kunne finde den her nye bakterie. Det var vores samarbejdspartnere, der fandt de reaktorer, hvor der tilsyneladende var nogle mærkelige processer. Vi kunne så hive DNA ud og kigge på det på den rigtige måde og dermed bekræfte teorierne om, hvad der foregik. Sammen har vi så lavet en række supplerende forsøg, der viste, at den var god nok.
Fri forskning en forudsætning
Mads Albertsen måtte selv aflyse alle planer for at kaste sig over de undersøgelser, som nu er hædret af Videnskab.dk’s læsere:
- Vi stoppede vores maskiner og sprang køen over for at forfølge det. Det kan kun lade sig gøre, når du har friheden og mulighederne til at forfølge de mærkelige ting. De ringede til os, og så brændte vi 100.000-200.000 kroner af på en uge for at undersøge det. Jeg skulle have været i Polen til konference, men det droppede jeg og arbejdede en uge fuld tid på det her. Så det er et resultat af fri forskning og ikke af bunden forskning. Det her er, hvad der sker, når man har friheden til at følge op på det, der er spændende, mener Mads Albertsen.
Dermed er der også en forskningspolitisk pointe vedrørende Årets Danske Forskningsresultat, forklarer centerleder Per Halkjær Nielsen:
- Det er resultatet af at have opbygget et forskningsmiljø af en vis kritisk størrelse, som har frie midler til at gøre, lige præcis hvad man har lyst til, når man anser det for at være vigtigt. Vi smed alt, hvad vi havde i hænderne, og det gav resultat. Men det gør det ikke altid. Der er også tilfælde, hvor vi har brændt 200.000 kroner af på at forfølge en idé, som så ikke blev til noget. Det skal der være plads til, og det kan man kun gøre, hvis der er noget at tage af, og der ikke er nogen, der slår dig i hovedet bagefter. Det er blevet sværere og sværere at søge penge til den slags. De offentlige penge bliver mindre og mindre, og vi skal hente mere fra fonde. Men det synes vi ikke nødvendigvis er den rigtige måde, siger Per Halkjær Nielsen.
Fakta om prisen
- Forud for prisoverrækkelsen i dag har alle kunnet indstille forskere til prisen. Et af kriterierne for indstilling var, at der skulle være tale om forskningsresultater, der tydeligt har revolutioneret forskningen eller har en åbenlys nytteværdi for samfundet. Videnskab.dk har derefter med faglig bistand nominereret de ti kandidater, der skulle stemmes om. Læserne har så kunnet stemme på, hvem af de ti der havde publiceret den allerbedste forskning. Ud over prisen for Årets Danske Forskningsresultat blev der overrakt to diplomer for hædrende omtale til forskere fra bl.a. Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Læs mere på Videnskab.dk.
- Forskere fra Aalborg Universitet vandt også prisen tilbage i 2010 for Elektriske stød, der lærer lamme at gå.
Yderligere oplysninger
- Postdoc Mads Albertsen, Institut for Kemi og Biovidenskab, tlf. 2293 2191.
- Professor Per Halkjær Nielsen, Institut for Kemi og Biovidenskab, leder af Center for Mikrobielle Samfund (CMC), tlf. 2173 5089.
- Ph.d.-stipendiat Rasmus Hansen Kirkegaard, Institut for Kemi og Biovidenskab, tlf. 5130 4709.
- Pressekontakt: Carsten Nielsen, AAU, mobil 2340 6554.
Publikationerne i NATURE, som AAU-forskerne har bidraget til, og som nu har sikret dem Videnskab.dk’s pris:
1. Complete nitrification by a single microorganism
Forskerteam: Maartje A.H.J. van Kessel, Daan R. Speth, Mads Albertsen, Per H. Nielsen, Huub J.M. Op den Camp, Boran Kartal, Mike S.M. Jetten, Sebastian Lücker.
2. Complete nitrification by Nitrospira bacteria
Forskerteam: Holger Daims, Elena V. Lebedeva, Petra Pjevac, Ping Han, Craig Herbold, Mads Albertsen, Nico Jehmlich, Marton Palatinszky, Julia Vierheilig, Alexandr Bulaev, Rasmus H. Kirkegaard, Martin von Bergen, Thomas Rattei, Bernd Bendinger, Per H. Nielsen, og Michael Wagner.