Forskere på Aalborg Universitet (AAU) går nu i gang med at kortlægge alle mikroorganismer i Danmark. Målet er at skabe en global database, som kan udvides og bruges af fagfolk fra alverdens universiteter og virksomheder.
Alle ved, at der findes bakterier overalt, men ingen ved reelt, hvor mange forskellige mikroorganismer der findes. Alt efter, hvem man lytter til, kan tallet svinge fra 10 millioner til 1 milliard forskellige arter, og udfordringen har indtil nu været, at det ikke har været muligt at identificere den enkelte organisme nøjagtigt, da det kræver kortlægning af 1600 bogstaver i en DNA-sekvens.
En forskningsgruppe anført af professor Mads Albertsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab publicerede i 2018 en ny DNA-sekvenseringsmetode, der løser netop denne udfordring ved – populært sagt – at gøre det muligt at tage bakteriers fingeraftryk. Dermed blev vejen banet for det ambitiøse projekt i samarbejde med AAU-professor Per Halkjær Nielsen, som er blandt verdens førende bakterieforskere. Projektet ved navn Microflora Danica løber over fire år og er finansieret af en bevilling på 30 mio. Kr. fra Poul Due Jensens Fond.
- Vi vil indsamle over 10.000 prøver fra forskellige områder og naturtyper i Danmark og kortlægge, hvilke arter mikroorganismer, der findes i hvert område. Vores mål er at opbygge et komplet ”Livets Træ” for mikroorganismer, hvor vi dels udfylder alle de store grene med såvel kendte som hidtil ukendte bakteriearter og dels viser, hvordan de forskellige former for organismer nedstammer fra og interagerer med hinanden, siger Mads Albertsen.
Verdensomspændende database
Projektet skal løbe over fire år, og skønt fokus er på danske mikroorganismer, håber forskerne til slut at stå med en omfattende, åben database, der vil kunne udnyttes overalt i verden.
- Vi ønsker ikke blot at skabe en lang liste over mikroorganismer, men at skabe et digitalt opslagsværk, hvor vi eller andre forskere løbende kan tilføje endnu mere information, så som organismernes funktioner, kendetegn eller interaktion, så man vil kunne gå derind og slå op, for eksempel hvilken funktion specifikke bakterier har i en dyrket mark, eller hvilken kombination af bakterier der giver den bedste rensning af spildevand, siger Per Halkjær Nielsen fra AAU.
Netop dette er årsagen til, at forskerne har navngivet projektet ”Microflora Danica” med henvisning til et af de største danske forskningsprojekter nogensinde, hvor alle danske planter blev kategoriseret i en omfattende håndbog, der stadig er tilgængeligt den dag i dag.
Effektivt hjælpemiddel for læger
Forskerne håber, at databasen med tiden vil omfatte så meget information om de enkelte organismer, at den ikke blot bliver et hjælpemiddel for forskere, men også for samfundet generelt.
- De nye DNA-sekvenseringsteknikker gør os snart i stand til at læse DNA i realtime – og dermed også i stand til at identificere mikroorganismer i samme øjeblik, vi tager en prøve. Med adgang til et opslagsværk som Microflora Danica vil læger lynhurtigt kunne identificere bakterier i en patients blod og se, hvad den mest effektive behandling vil være. Medarbejdere på et rensningsanlæg vil kunne identificere, hvilke bakterier der er til stede, og se i databasen, hvordan de kan optimere deres rensningsproces ud fra det. Projektet bliver et fælles, globalt sprog om mikroorganismer, der kan gøre en enorm forskel for os som mennesker, for samfundet og for miljøet, siger Mads Albertsen fra AAU.
FAKTA
Projektet skydes i gang ved et åbningsarrangement den 8. april 2019 kl. 13.10-16.00. Arrangementet finder sted på Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7H, 9220 Aalborg Øst.