De fleste mennesker har nok en fornemmelse af tiden og en opfattelse af, at vores valg i nuet spiller ind på vores fremtid, ligesom vores nu er udsprunget af de valg, vi har taget i fortiden. Men tiden er ikke en størrelse, man lige kan tage og føle på. I et helt nyt forskningsprojekt, som Det Frie Forskningsråd har støttet med mere end seks mio. kr., vil en gruppe forskere fra seks danske universiteter studere tiden ud fra såkaldt tidslogik. Ifølge Peter Øhrstrøm, der er professor på Institut for Kommunikation og leder af forskningsprojektet, er det afgørende for os som mennesker at forholde os til og – om muligt – at forstå tiden.
- Man kan jo sige, at tiden er et af de helt afgørende livsvilkår for hele vor eksistens. Blandt de mest omdiskuterede spørgsmål angående tid kan man nævne problemerne, som er knyttet til opfattelsen af fremtiden og fremtidsmulighederne. Hvordan kan man bedst med logiske modeller skelne mellem det, som nødvendigvis vil ske, det som muligvis sker, og det som faktisk sker? Med andre ord: Hvordan skal vi forstå udsagn om den åbne fremtid?
Udgangspunkt i tidslogikken
Forskerne henter i det aktuelle projekt hjælp i tidslogikken, der blev udviklet i 50’erne og 60’erne af filosoffen og logikeren A. N. Prior (1914-69). Priors analyse førte ham frem til en skelnen mellem ”tiden indefra”, det vil sige menneskets forståelse af tiden som fortid, nutid og fremtid – på engelsk tenses – og ”tiden udefra”, hvor tidspunkter og begivenheder ordnes ud fra før og efter, men uden at betragteren ser sig selv om en del af historien.
- Tenses er et helt centralt begreb, når man vil forstå, hvad tid er. Hvis man skal gøre sig håb om at få fat på tidens kompleksitet, skal man følge Priors idé om at beskrive tiden indefra. Projektet handler derfor om at udvikle og modernisere den tilgang til tid, som Prior oprindeligt beskrev, forklarer Peter Øhrstrøm.
Ideen om tidslogik er imidlertid ikke kun vigtig i moderne filosofi i forbindelse med forståelsen af tid; den har også vist sig at være meget anvendelig i datalogi og i informationsvidenskab.
- Tag fx ideen om forgrenet tid. Her ses tiden som et træ, der forgrener sig i fremtiden, og hvor grenene alle kommer fra samme rod. Hvis man ser alle de måder, et program - fx et computerspil - kan afvikles som et forgrenet træ, kommer hver forgrening til at svare til et brugervalg. Hvis man ud fra tidslogikken kan ræsonnere systematisk om træets egenskaber, vil man dermed også sige noget væsentligt om systemet som sådan. På den måde vil tidslogik fx kunne bruges til på en præcis måde at beskrive og analysere computersystemer, siger Peter Øhrstrøm.
Mange af Priors skrifter er endnu ikke udgivet, og en stor del af dem foreligger endnu kun som håndskrifter, så et af projektets formål er også at få udgivet materialet, ligesom man vil udvikle et internationalt forum for studiet af Priors ideer.
Fakta:
- Det aktuelle forskningsprojekt hedder “The Primacy of Tense: A.N. Prior Now and Then”
- Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation har bevilget 6.106.979 kr. til projektet, som løber fra 1. oktober 2016-30. september 2019.
- Projektet afvikles i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.
- Leder af projektet er professor Peter Øhrstrøm, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
- Fra AAU deltager desuden professor msoThomas Ploug og postdoc David Jakobsen
For yderligere information kontakt:
Professor Peter Øhrstrøm på tlf. 99 40 90 48 eller 98 29 70 61 eller på e-mail poe@hum.aau.dk