Hackerkulturen, som får dygtige digitale rebeller til at lege sig frem til uventede teknologiske nyskabelser, kan også lære lovlydige virksomheder noget om kreativitet og innovation. Det er en af hovedkonklusionerne i ny it-forskning fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet:
- Hackerkulturens gode sider bliver overset på grund af massemediernes fordomsfulde og forsimplede billede af hackere. Men hackere er mere end skurke og tyve i den digitale tidsalder. Vores forskning prøver at give et mere sandt billede og bidrage med opdateret viden om hackerkulturen som en kilde til kreativitet og nye idéer, fortæller ph.d.-stipendiat Frank Ulrich fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi.
Hackerkulturen spænder over en række forskellige "scener" med forskellige mål. Nogle angriber sikkerhedssystemer, andre er softwarepirater, fildelere, digitale kunstnere, hacktivister, open source udviklere osv. Eller sågar "IKEA hackers", der designer nye ting med dele fra eksisterende IKEA-møbler.
Men hackerne har nogle grundlæggende fællestræk, som også har vist sig i "Danmarkshistoriens største hackerretssag", hvor to personer er dømt for at være brudt ind i it-virksomheden CSC's servere med det offentliges CPR-oplysninger.
- En del af det kulturelle mindset er en dyb foragt for autoriteter, og en holdning om at information skal være fri. Så den sag overraskede mig ikke, siger Frank Ulrich.
Mailbedrag og raketbiler
Sammen med lektor Sune Dueholm Müller fra Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet har han gravet sig dybt ned i hackernes verden og hackernes egne ord. De to forskere har gennemført en computerstøttet tekstanalyse af kommunikationen på et af de ældste og bedst kendte hacker-websites for at få et overblik over hackernes værdier og kulturelle profil. I alt drejer det sig om 2000 siders tekst og næsten en million ord, som i perioden fra 1984 til 2009 er blevet bragt i det elektroniske nyhedsmagasin fra hackerwebsitet "Cult of the Dead Cow" (Den Døde Kos Kult). Emnerne spænder vidt:
- Indholdet er et sammensurium af alt fra thrash metal sangtekster og beskrivelser af UFO-observationer til instruktioner i mailbedrag og opbygning af pyramidespil. Der bliver skrevet om stoffer, teenageangst og jura. Men først og fremmest er der talrige eksempler på hacks. Også nogle, som ikke har spor med IT at gøre. Fx hvordan man bygger en raketbil, og hvordan man fylder en teddybamse med cement, fortæller Sune Dueholm Müller, som har udviklet analyseværktøjet sammen med datalogiprofessor Peter Axel Nielsen fra Aalborg Universitet.
Computeranalysen af de mange siders tekst er baseret på en softwarealgoritme, som tæller forekomsten af bestemte ord, der associeres med kulturelle arketyper. Forskerne har derefter været inde og nærlæse alle de passager, hvor ordene optrådte. Tilsammen har det givet et indtryk af kulturen:
- Hackerfællesskabet fremstår som en resultatorienteret og kreativ kultur, der er optaget af ambitiøse mål og af at vinde gennem at konkurrerede med hinanden og med andre hackergrupper. I hackerkulturen er det evner og bedrifter, som giver magt, prestige og indflydelse. Der er ikke noget formelt hierarki. Det er også en kultur, som sætter pris på diskretion og på fleksibilitet. En af de ting, som overraskede os, var hvordan hackere benytter egne standarder til at fremme kvaliteten i kreativitet og innovation. Men standarderne bliver konstant udfordret, hvis der kommer en ny teknologi, eller man finder en mere effektiv måde at udføre et projekt på, opsummerer Frank Ulrich.
Hurra – vi bliver hacket!
De to it-forskere har beskrevet deres fund og metoder i en videnskabelig artikel forud for en international konference på Hawaii næste år. Desuden arbejder de nu på at kommunikere anbefalingerne ud til erhvervslivet:
- Selskaber, som står over for hyperkonkurrence, er tvunget til at genopfinde sig selv og udforske nye muligheder. Vi mener, at de kan finde inspiration og tage ved lære af hackerkulturen. Vi opfordrer dem fx til at være åbne for fordelene ved at lade deres idéer og produkter blive hacket. Også selv om det udfordrer den nuværende adfærd hos mange virksomheder, der typisk gemmer sig bag sikkerhedsmure og hemmeligholdelse, siger Frank Ulrich.
Anbefalingen ledsages af eksempler på virksomheder, der har vovet at bryde med vanetænkningen og ladet hackere lege med deres teknologi. For eksempel oplevede LEGO, at softwaren til deres Mindstorms-robotter blev hacket efter lanceringen. I stedet for at forsvare rettighederne juridisk, indså LEGO potentialet og arbejdede sammen med hackerne om næste opdaterede udgave af systemet. Resultatet var et bedre produkt, en loyal kundebase og større omsætning.
- Den britiske innovationsforsker Stephen Flowers kalder det Outlaw Innovation – altså hackere, der bryder sikkerheden i et produkt for at kunne innovere det. Pointen er, at virksomheder kan vælge at tjene penge på at samarbejde med hackere, eller de kan vælge at hackere bryder deres kode og gør dét, de har lyst til alligevel. Fx gik Microsoft ud og sagde, at Xbox 360 ikke kunne hackes, hvilket blot motiverede hackerne endnu mere, siger Frank Ulrich.
Hackere på indersiden
Men forskerne anbefaler også at tage de bedste sider af hackerfællesskabet og prøve at overføre dem til virksomhedens egen innovationskultur. Ikke ved at slippe al kontrol og lade kreativiteten gå amok. Men gennem en form for planlagt indre rebel-virksomhed, hvor det er okay for ansatte at udfordre eksisterende forretningsdogmer ved at udforske nye muligheder, tage chancer og forfølge idéer med en iværksætteragtig ihærdighed.
- De nytænkende og markedsskabende ideer kan lige så godt komme fra ansatte, som er frustrerede over fejlfyldt software og ineffektive produktionsfaciliteter, som de kan komme fra formaliserede forsknings- og udviklingsprocesser. Hackere er kompetente innovatører, som har fokus på at mestre dét, de arbejder med. At forstå hacking er en nøgle til at forstå hemmeligheden bag at vedligeholde en kultur af kreativitet og innovation, som samtidig overholder de kvalitetsstandarder, der kræves i moderne forretning, mener Frank Ulrich.
It-forskerne argumenterer med, at nogle af informationssamfundets mest succesfulde virksomheder netop er udsprunget af hackerdyder:
- Apple-stifterne Steve Wozniak og Steve Jobs brugte deres tidligere erfaringer fra hackerfællesskaber til at lede ansatte og designe hardware og software. Jobs var besat af perfektion, og Wozniak var en født hacker, som elskede at lege med teknologi for at finde nye løsninger. Google er også i bund og grund et firma skabt af hackere for hackere med en innovativ organisationskultur, hvor det er evner og nye idéer, der giver status og magt, siger Frank Ulrich.
Yderligere oplysninger
- Ph.d.-stipendiat Frank Ulrich, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, mobil 5040 3066.
- Lektor Sune Dueholm Müller, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, mobil 6177 6176.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554
- "The Competing Values of Hackers: The Culture Profile that Spawned the Computer Revolution" af Sune Dueholm Müller og Frank Ulrich.