Danmark har EU-rekord i hoftebrud, og de direkte samfundsomkostninger i forbindelse med hoftebrud blandt ældre borgere er på over 1,5 milliarder kroner om året.
- Derfor er der en stor samfundsøkonomisk gevinst i at undersøge, hvordan vi kan forebygge, at ældre falder. Og her har almindelig styrketræning vist sig ikke at være effektiv nok. Jeg kommer selv fra Brasilien, hvor vi danser meget, og min oplevelse er, at de ældre i Brasilien er meget mobile. Men dans er ikke et felt, der er velundersøgt videnskabeligt, så vi kender ikke meget til de mulige fordele, der kan være ved den type træning. Derfor har det været oplagt at lave et videnskabeligt studie af, om salsa kan forebygge fald-ulykker.
Det forklarer lektor Rogerio Pessoto Hirata, Center for Sensor-Motorisk Interaktion, SMI, på Aalborg Universitet. Han er netop nu i gang med at forberede et tre-årigt studie i, om salsa kan forebygge faldulykker hos personer over 65 år med knogleskørhed.
Fald påvirker mobilitet og livskvalitet
Lige nu regner man med, at hver tredje dansker over 65 år falder mindst én gang om året - og samtidig stiger antallet af ældre: I 2042 vil antallet af ældre over 65 år være 25 procent højere end i dag. Da mange ældre lider af osteoporose - knogleskørhed - kan antallet af ældre, der falder, udgøre en stor samfundsøkonomisk belastning.
- Desuden går det jo ud over livskvaliteten for den enkelte, hvis man falder og får hoftebrud. Omkring 42 procent får efterfølgende problemer i hverdagen som følge af faldet, og 35 procent har brug for hjælpemidler til at bevæge sig omkring. Ydermere viser statistikken, at ældre, der er faldet én gang, har øget risiko for at falde igen, fortæller Rogerio Pessoto Hirata.
Han har undervist i dans på idrætslinjen på Aalborg Universitet, hvor dansen blev brugt som et middel til at forstå neurofysiologi, træningsfysiologi og biomekanik. Det førte blandt andet til, at han, sammen med nogle grupper af studerende, lavede et forstudie til det videnskabeligt projekt, han lige nu er ved at forberede.
Lovende resultater af forstudiet
Forstudiet har givet Rogerio Pessoto Hirata store forventninger til resultatet af sit videnskabelige projekt.
- Det viste, at ældre, der danser salsa, opøver glemte evner til at bevæge kroppen i forskellige retninger. De bliver fysisk stærkere af at danse salsa, og de styrker deres balance. De ældre, der var med i forstudiet, fortalte selv, at de kunne mærke en positiv forskel - og vi kunne måle den, forklarer Rogerio Pessoto Hirata og fortsætter:
- De fortalte også, at de syntes, salsa var sjovere end almindelig træning.
Under alle omstændigheder tyder forstudiet på, at deltagernes knoglestruktur bliver bedre. Og det betyder, at selv om måske stadig falder nu og da, har de stærkere knogler. Så vi skulle gerne se færre knoglebrud.
Forstudiet viste også, at det ikke kun var muskler og knogler, der blev stærkere af salsa: De kognitive evner blev også forbedret.
Dans med en videnskabelig tilgang
Når projektet går i gang, følger Rogerio Pessoto Hirata og en ph.d.-studerende mindst 100 ældre borgere med knogleskørhed og en kontrolgruppe med 50 personer uden knogleskørhed i et år.
- Inden de starter, undersøger vi deres fysik, kognitive evner og knogletæthed - og det samme gør vi efter de første seks måneder, forklarer Rogerio Pessoto Hirata, der fortæller, at det nok udefra vil ligne helt almindelig salsa-undervisning, hvor man lærer trin - men at der faktisk er en videnskabelig tilgang: Trin-kombinationerne er nøje udvalgt til at træne bestemte bevægelser og dermed styrke muskler, knogler - og hjerne.
Rogerio Pessoto Hirata henviser til en tidligere undersøgelse, hvor man har sammenholdt ældre medborgeres fritidsinteresser med, hvor fremskreden deres demens var. Undersøgelsen viste, at dans kunne sammenkædes med en lavere risiko for demens. Derfor forventer han også, at man vil kunne måle forbedringer på forsøgspersonerne, der skal gå til salsa.
Vigtigt med trygt miljø
- Sammenlignet med os brasilianere er danskerne lidt mere lukkede. Mange er bange for at blive til grin. Dans er krævende for både tankerne og fysikken, derfor er det også vigtigt, at salsaundervisningen foregår i et trygt miljø, hvor det er okay at lave fejl, påpeger Rogerio Pessoto Hirata.
Han er sikker på, at forsøget vil have en ret u-videnskabelig bivirkning; nemlig at deltagerne bliver gladere.
- Jeg vil gerne introducere lidt latinamerikansk varme i de ældres hverdag, og jeg tror, forsøget har potentiale til også at styrke deltagernes netværk og styrke deres livskvalitet, understreger Rogerio Pessoto Hirata.
Fakta om fald-skader og osteoporose
- I USA, Europa og Japan alene rammer osteoporose mere end 75 millioner mennesker og forårsager over 4,5 millioner fald-skader i USA og Europa.
- Hvert år bliver 13.000 ældre danskere indlagt på hospital som følge af en fald-skade - og heraf har 6.900 af dem brækket hoften. Cirka 1.350 af patienterne dør som følge af komplikationer opstået i forbindelse med faldet eller skaden. Den direkte årlige omkostning som følge af fald er på 1,5 milliarder kroner årligt - alene i Danmark.
- En ny hofte koster cirka 220.000 kroner.
Fakta om projektet
- I spidsen for projektet står lektor Rogerio Pessoto Hirata, Center for Sensor-Motorisk Interaktion, SMI, på Aalborg Universitet, der gennemfører projektet i samarbejde med klinisk professor, læge Peter Vestergaard, Klinisk Institut, og dr. Matthew Liston, Brain Rehabilitation and Neuroplasticity Unit, Western University Sidney i Australien.
- Projektet er støttet af Trygfonden.
Kontakt
- Lektor Rogerio Pessoto Hirata, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, 99 40 98 38, 31 42 32 58, rirata@hst.aau.dk