Nyhedsarkiv 2009
-
23.12.2009
Bespisning ved klimatopmøde var en økologisk succes
Over 2/3 af de mere end 100.000 serverede måltider på klimatopmødet COP15 var økologiske, og en meget stor andel af de serverede retter var tillige vegetariske. Dermed blev der sparet kraftigt på kødet, som er den største CO₂ synder blandt fødevarerne. Topmødet i København var derfor en god demonstration af, hvordan man får store økologiske forsyningskæder til at fungere, når mange mennesker skal bespises efter bæredygtige principper, konkluderer fødevareforskere i foreløbig evaluering.
-
22.12.2009
Bølgeenergi skal gøres billigere og brugbar
Dansk satsning på forskning i bølgeenergi skal bane vej for billigere og mere effektiv energiproduktion med bølgeanlæg. En bevilling på 20 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd skaber en ny international alliance, som under ledelse af Aalborg Universitet får fem år til at jagte målet.
-
22.12.2009
Millioner til bakteriecenter kan starte grønt eksporteventyr
Gennembrud for forskningen i bakterier resulterer nu i en statslig bevilling på 28 millioner kroner til etablering af et nyt center for grøn miljøteknologi under ledelse af Aalborg Universitet. Danske forskere og virksomheder skal sammen med udenlandske eksperter udnytte helt ny viden om kontrol af bakterier til mere effektiv vandrensning og fjernelse af miljøfremmede stoffer.
-
22.12.2009
Ægte dansk jul for udenlandske studerende i Aalborg
For udenlandske studerende, som tager deres uddannelse på Aalborg Universitet, kan det i juledagene føles som om, der er ekstra langt hjem – og andre er slet ikke vant til at fejre jul. For at styrke det sociale sammenhold og give de internationale studerende en helt særlig oplevelse arrangerer Studentersamfundet i Aalborg en traditionel dansk juleaften for de mange udlændinge.
-
21.12.2009
Lavere varmeregning med fremtidens vindue
Nyt forskningsprojekt vil afskaffe kuldebroer, kondens og skimmel i stuerne. En ny generation af højisolerende vinduer skal reducere varmetabet fra vores boliger væsentligt.
-
15.12.2009
Europas første uddannelse i bæredygtig bioteknologi åbner i Ballerup
Når Europas første uddannelse i bæredygtig bioteknologi starter i sommeren 2010, sker det på dansk jord. De studerende får deres daglige gang i Ballerup, hvor Aalborg Universitet åbner en helt ny type ingeniøruddannelse inden for et af de udviklingsområder, der forventes at vokse hastigt i de kommende år. AAU’s afdeling i Ballerup har nu fået grønt lys fra Akkrediteringsrådet til at åbne uddannelsen, som etableres hos en af Danmarks stærkeste forskergrupper inden for netop bæredygtig bioteknologi.
-
15.12.2009
Klare energivisioner for et helt bæredygtigt Nordjylland
Det er efterhånden velkendt, at Jordens ressourcer er begrænsede, og det gælder ikke kun de fossile brændstoffer, men også vand og en lang række næringsstoffer. Hertil kommer de globale klimaændringer og øget CO2-udledning, og forude venter derfor en stor udfordring på energiområdet. I Nordjylland har man derfor taget initiativ til at udforme et omfattende visionspapir, der skal udstikke kursen for en bæredygtig fremtid, og nu ligger resultatet klar.
-
11.12.2009
Forskere efterlyser ensartede principper for økologisk mad
Fødevarevirksomheder, som forarbejder økologiske madvarer, har vidt forskellig opfattelse af, hvad økologiske principper kræver og indebærer. Det viser et forskningsprojekt, som får Aalborg Universitet til at anbefale den hastigt voksende økologiske fødevareindustri et fælles grundlag af viden, så den ikke sætter troværdigheden over styr.
-
10.12.2009
Ny virtuel 3D-energimodel præsenteres på klimatopmødet
-
10.12.2009
Nye AAU-uddannelser i Esbjerg
Vil bidrage til at udvikle Esbjerg som bæredygtig energiby.
-
10.12.2009
Nyt selskab kan lytte sig frem til faren for blodpropper
Hvert femte dødsfald i Danmark skyldes hjertestop som følge af forsnævringer i blodkarrene omkring hjertet. Mange af dødsfaldene kan undgås, hvis forsnævringerne opdages i tide, men den sikre diagnose er både dyr og langsommelig. Et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Coloplast leder nu til etableringen af et selskab, der skal bringe en radikal ny diagnosemetode på markedet.
-
09.12.2009
Ny masteruddannelse indenfor udsatte børn og unge
En god nyhed til personer, der arbejder med udvikling indenfor det faglige arbejde med sårbare børn og unge. Fra 2010 bliver der helt nye muligheder for faglig kvalificering for faglige ledere i kommunale børne‐ og ungeforvaltninger samt nøglemedarbejdere i f.eks. døgninstitutioner.
-
08.12.2009
Rokade på Humaniora
Professor Inger Askehaves tiltrædelse som prorektor på AAU giver anledning til en mindre rokade i ledelsen på Humaniora. Tidligere prodekan og konst. dekan Rita Cancino overtager i den forbindelse den ledige post som institutleder på Institut for Sprog og Kultur.
-
08.12.2009
Ny prorektor på AAU
Inger Askehave afløser Hanne Kathrine Krogstrup på posten
-
08.12.2009
It-iværksættere får stjernestatus på universitet
En elektronisk tavle med lysende stjerner skal fremover være med til at hylde it-iværksættere, som starter egen virksomhed med afsæt i viden fra Aalborg Universitet. Forbilleder fra erhvervslivet, som allerede har gjort sig fortjent til deres egen stjerne, møder selv op for at tænde den ved afsløringen onsdag.