Forskning fra Aalborg Universitet viser, at der frem mod 2030 er potentiale for at øge biogasproduktionen i Europa til det firdobbelte. Bliver potentialet indfriet, vil det skabe grundlag for, at mindst 20 procent af transportsektoren vil køre på grønt brændstof om lidt mere end 10 år. Det gælder blandt andet busser og tung transport med lastbiler, der både vil udlede langt mindre CO2 og fjerne mange dieselpartikler fra bytrafikken.
- Mens overgangen til vedvarende energi går fornuftigt på kraftvarme- og energiområdet, så halter transportsektoren efter. Det vil man kunne lave om på, hvis vi formår at udnytte det store potentiale, der er for at øge biogasproduktionen frem mod 2030.
Sådan lyder meldingen fra en af Europas førende biogaseksperter Jens Bo Holm-Nielsen, der er sektionsleder på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet i Esbjerg.
Prognosen bygger på Jens Bo Holm-Nielsen og kollegernes forskning gennem de seneste tre år og omfatter blandt andet en detaljeret kortlægning af hele det europæiske anvendelsesareal til landbrug (GIS-mapping). Kortlægningen viser, at der er enorme mængder husdyrgødning, halm og græs til rådighed, som tilsammen skaber grundlaget for en bærdygtig biogasproduktion. Det vil sige uden at kompromittere fødevareproduktionen.
- Vi taler kun om at bruge affalds- og biprodukter i produktionen, så vi hele tiden kan sikre, at vi går bæredygtigt til værks, siger Jens Bo Holm-Nielsen og supplerer: Det er ikke bæredygtigt, hvis vi bruger afgrøder eller fødevarer, der kunne være brugt som foder til dyr, eller som mad til mennesker – det kunne fx være hele majsafgrøden.
Han pointerer, at man i Tyskland ser en udbredt brug af energimajs i biogasproduktionen, men at det er et udtryk for en skæv udvikling, når det gælder bæredygtighed. Det er dog en udvikling, der kan rettes op på ved at bringe AAU-forskernes resultater i anvendelse, ligesom det er sket i Danmark gennem de senere år.
Vedvarende energi, der kan lagres
Mens både sol- og vindenergi fortsat er udfordret af begrænsede muligheder for at lagre store mængder energi, så ser det bedre ud for biogas. Opgraderet biogas – eller biomethan/bionaturgas - kan nemlig lagres i naturgasnettet og først bruges, når behovet er der. I dag kører flere buslinjer i de større byer allerede på bionaturgas - linje 5C i København er det bedste eksempel. Men i fremtiden vil det kunne blive aktuelt for langt flere både busser og lastbiler.
- Transportsektoren er ved at få øjnene op for de gode muligheder, biomethan giver, fordi det viser vejen til at gøre sektoren meget mere klimavenlig, end den er i dag. Hvis sektoren udnytter det fulde potentiale vil vi kunne se at mindst 20 procent af sektoren kører på grønt brændstof i 2030, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
Succes kræver samspil mellem flere aktører
For at opnå det fulde udbytte af potentialet for biogasproduktionen, kræver det, at flere parametre går op i en højere enhed. Blandt andet kræver det et positivt samspil mellem producenterne, branchen og politikerne.
- Vi har set, hvor hurtigt det er gået siden 2012. Vi har opnået store resultater på biogasområdet netop fordi de forskellige parter har arbejdet i samme retning. Det bliver vi nødt til at holde fast i fremadrettet, hvis vi skal sikre en mere grøn transportsektor, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
I branchen betyder det, at der skal holdes fokus på at reducere omkostninger både på det råmateriale, der bruges i anlæggene og på teknologien. Og den proces er man godt i gang med, vurderer Jens Bo Holm-Nielsen, der har set fine eksempler på en lignende øvelse i Offshore Wind-branchen.
- I biogasbranchen er man meget villig til at indgå i forsknings- og innovationssamarbejder med universiteterne, så man kan nå frem til en mere robust og low cost produktion, siger han og tilføjer: Og det er der, vi som forskere kommer ind i billedet.
Fra politisk side har man en målsætning om at halvdelen af Danmarks husdyrgødning skal bruges til biogas, og det kan blive en realitet i løbet af de næste 10 år, hvis det politiske fokus på denne ressource fastholdes.
Kontrolleret proces bag biogasproduktionen
En grønnere transportsektor og en lagerbar energiform er de åbenlyse gevinster ved at gå biogasvejen. Men man vil også se en række afledte effekter af biogasproduktionen. For landmanden, der leverer husdyrgødningen til biogasanlægget, betyder det, at han får afgasset gylle tilbage til sin jord. Det indeholder flere og bedre plantenæringsstoffer, end det gjorde inden turen gennem reaktoren. For omgivelserne vil det betyde, at der vil være færre lugtgener, og endelig er kontrollen med, hvad der kommer tilbage til marken streng, så det giver også en øget fødevaresikkerhed.
- Det er helt afgørende, at vi kender kilderne, der leverer til biogasanlæggene. Vi skal ikke ud at forurene landbrugsjorden. Det skal tilbage i fødekæden og skabe værdi der, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
Kontakt
Jens Bo Holm-Nielsen, lektor og sektionsleder på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet i Esbjerg, tlf. 2166 2511 , e-mail: jhn@et.aau.dk
Sanne Holm Nielsen, pressekontakt AAU, tlf. 9940 3517, e-mail: shn@adm.aau.dk
