Af Camilla Kristensen, specialkonsulent, Institut for Kemi og Biovidenskab
Opdagelsen af antibiotika for mere end 80 år siden har ført til store forbedringer i menneskers og dyrs sundhed. Men hver gang man tog et nyt antibiotikum i brug, svarede bakterierne hurtigt igen ved at blive resistente. Derfor har man indtil nu regnet med, at resistens i sygdomsfremkaldende bakterier er et moderne fænomen, der er drevet af vores brug af antibiotika. Dog har det været et stort mysterium, hvordan resistens kunne opstå så hurtigt.
Nu har et nyt studie imidlertid løst en del af gåden. AAUs egen pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussen, er medforfatter på den videnskabelige artikel, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature.
Pindsvin bærer MRSA
Sophie stod i spidsen for et studie fra 2019, der viste, at pindsvin er naturlige bærere af methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) bakterier, og det var dette fund, der dannede grundlaget for de videre undersøgelser, der ledte til disse opsigtsvækkende opdagelser:
Det nye studie viser, at MRSA er vidt udbredt blandt pindsvin i flere vest- og centraleuropæiske lande. Det gælder blandt andet Danmark og Storbritannien samt New Zealand, hvor pindsvin kom til fra Storbritannien i sidste halvdel af 1800-tallet. Det viser sig, at bakterierne indeholder et gen, mecC, der gør dem resistente overfor methicillin.
”Den høje forekomst af mecC-MRSA hos pindsvin er overraskende, fordi der er tale om vilde dyr, som jo ikke er udsat for antibiotikabehandling”, fortæller Anders Rhod Larsen. Han er til daglig leder af Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på SSI.
En svamp hos pindsvin producerer penicillin
Det fik forskerne til at lede efter andre forklaringer på tilstedeværelsen af mecC-MRSA i pindsvin.
”Vi faldt over et gammelt studie fra 1960’erne. Det viste, at en særlig svamp hos pindsvin er i stand til at producere et penicillin-lignende antibiotikum, der minder meget om methicillin”, siger seniorforsker Jesper Larsen fra SSI, som har ledet undersøgelsen. Han fortsætter:
”Vores undersøgelser viste, at svampen producerer to slags antibiotika, som begge minder meget om methicillin. Tilsammen dræber de methicillin-følsomme Staphylococcus aureus bakterier men ikke MRSA”.
MRSA er meget ældre end hidtil antaget
Fundet af mecC-MRSA-bakterier i pindsvin fra New Zealand tyder på, at de allerede var tilstede i europæiske pindsvin, inden de blev indført til New Zealand i sidste halvdel af 1800-tallet. Altså lang tid før methicillin kom på markedet i 1959. Derfor valgte forskerne at finde ud af, hvornår mecC-MRSA opstod i pindsvin ved at undersøge deres arvemasse.
”Vores resultater viser, at mecC-MRSA allerede var tilstede i pindsvin i begyndelsen af 1800-tallet. Det underminerer dermed fuldstændig den gængse opfattelse, at MRSA opstod i mennesker som følge af vores brug af antibiotika til behandling af infektioner”, forklarer Jesper Larsen.
Skal vi være bange for pindsvin i vores haver?
Det korte svar er nej. Mennesker får nemlig sjældent infektioner med mecC-MRSA-bakterier, selvom de har været tilstede i pindsvin i mere end 200 år. Desuden nyder folk at have pindsvin i deres haver, og indsatsen fra haveejerne for at bevare pindsvinene i naturen, er essentiel.
”Men det er vigtigt at huske på, at vilde dyr kan bære rundt på bakterier, parasitter, svampe og virusser, som i sjældne tilfælde kan føre til sygdom hos mennesker. Derfor er det vigtigt altid at holde en god håndhygiejne, når man fodrer og eventuelt rører ved pindsvinene. Både af hensyn til pindsvinene og os selv,” slutter Sophie Lund Rasmussen.
Læs mere
Læs den videnskabelige artikel i Nature:
Emergence of methicillin resistance predates clinical use of antibiotics
Du kan følge Sophie Lund Rasmussens forskning i pindsvin på SoMe her:
