2.129 personer. Så mange læger, sygeplejersker, jordemødre og SOSU-assistenter fra Aalborg Universitetshospital har deltaget i verdens hidtil største undersøgelse af forskellen på etik og moral mellem læger og andet sundhedspersonale.
Undersøgelsen bekræfter en almen fornemmelse af, at læger tænker etik og moral på én måde, mens sygeplejersker, jordemødre og SOSU-assistenter tænker på en anden måde. Mere specifikt er lægerne mere resultat-, fornufts-, og pligtorienterede, mens de andre faggrupper er mere orienteret mod omsorg, når de skal tænke etik og moral ind i deres arbejde med patienter.
- Vi kan ud af vores undersøgelse se en forskel mellem de to grupper, som ligger i overensstemmelse med det, som man vel kan betragte som en almen sandhed. Læger tænker mere i forhold til det lægefaglige ansvar, mens de andre grupper har mere fokus på omsorg for patienten, fortæller lektor Patrik Kjærsdam Telléus fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Forskellig etik og moral kan have betydning for patienterne
Den forskellige opfattelse af etik og moral mellem forskellige faggrupper inden for sundhedsvæsnet er vigtig at adressere, fordi forskellene i nogle tilfælde kan lede til problemer. Et eksempel er inden for terminal pleje af patienter, som ikke har særlig lang tid tilbage at leve i. I behandlingen af disse patienter opstår der ofte flere forskellige etiske problemstillinger, eksempelvis: Hvornår stopper vi med at forsøge at redde patientens liv? Hvornår trapper vi ned for behandlingen? Hvordan fortæller vi patienten om afgørelserne?
I disse spørgsmål vil læger ofte lave en vurdering, der adskiller sig en smule fra den vurdering, som en sygeplejerske eller andet sundhedspersonale vil lave. Det sker også, at den ene faggruppe får den holdning, at den anden faggruppe opfører sig moralsk forkert.
Et andet eksempel er inden for forskning og patienters deltagelse i medicinske forskningsprojekter. Sygeplejersker vil måske føle, at patientinddragelse i visse situationer kan have tendens af tvang, og at man udnytter sårbare patienter, mens læger måske ser anderledes på det og har fokus på det vigtige og moralsk rigtige i at få vurderet et lægemiddels effektivitet, så det kan komme andre patienter til gavn.
- Her er det vigtigt, at vi får en forståelse for, at noget ikke er mere moralsk rigtigt end noget andet. Det er et vigtigt budskab. Den indbyrdes forståelse af, at der er forskel på faggruppers syn på etik og moral, kan derimod hjælpe sundhedspersonale med at finde nogenlunde enighed, så der ikke opstår uhensigtsmæssige eller uheldige konflikter, forklarer Patrik Kjærsdam Telléus.
Patrik Kjærsdam Telléus fortæller også, at resultatet kun er det første af en lang række resultater fra det store forskningsarbejde. Senere hen vil forskerne offentliggøre andre aspekter af undersøgelsen, eksempelvis hvordan køn og alder spiller ind i forskelle på sundhedsfaglige personers etik og moral.
OM UNDERSØGELSEN
I undersøgelsen har Patrik Kjærsdam Telléus sammen med sine samarbejdspartnere Dorte Møller Holdgaard og Birthe Thørring fra Aalborg Universitetshospital fået en del af hospitalets sundhedsfaglige personale til at svare på et spørgeskema med 50 såkaldte vignetter, der er beskrivelser af etiske dilemmaer, som undersøgelsesdeltagerne skulle forholde sig til.
Et eksempel på et spørgsmål kunne være:
En 6-årig dreng, som hyppigt får infektioner, er igen indlagt med infektion og skal have anlagt drop til antibiotikabehandling. Moderen vil ikke have, at droppet anlægges, for ”det gør så frygteligt ondt på ham”. Hun mener, at sønnen nu skal skånes for mere ubehag. Personalets forsøger at overbevise hende om, at det fornuftige og ansvarlige er at få anlagt drop. Det hjælper ikke, og derfor kontaktes de sociale myndigheder. Hvor enig er du i nødvendigheden af den kontakt?
Sundhedspersonalet skulle angive deres svar på en skala fra 0 til 5, hvor 0 var helt uenig, mens 5 var helt enig.
På baggrund af besvarelserne tegnede forskerne en profil af de forskellige sundhedsfaglige personers etik og moral. Undersøgelsen viste, som sagt, at der er forskel på, hvordan læger og andet sundhedspersonale ser på forskellige etiske problemstillinger.
Resultatet af den store undersøgelse, som er støttet af Det Obelske Familiefond, er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Ethics.
KONTAKT
- Lektor Patrik Kjærsdam Telléus, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, telefon 99 40 99 68, mail pkt@hst.aau.dk
- Pressekontakt Lone Bechmann, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, telefon 99 40 20 11, mail lbec@adm.aau.dk
