Et idekatalog med 12 forslag til forskning i klimatiltag og grøn omstilling. Det er, hvad Aalborg Universitet (AAU) har udarbejdet som svar på, at regeringen har øremærket en milliard til grøn forskning. Formålet med pengene er bl.a. at nå regeringens mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent frem mod år 2030.
AAU’s idekatalog er desuden en reaktion på, at en række folketingsmedlemmer valgt i Nordjylland efterlyste grønne initiativer ved den årlige åbningsdebat på dagbladet Nordjyske.
- Universiteterne og vores evne til at udvikle nye teknologier spiller en altafgørende rolle for, at Danmark kan nå i mål med den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi kommer på banen med forslag til, hvordan klima-, ressource- og miljøproblematikker kan løses. Med idekataloget giver vi et indspark til, hvilke forskningsområder politikerne kan vælge satse på, siger rektor på AAU Per Michael Johansen.
Han understreger, at idekataloget kun repræsenterer et lille udpluk af den forskning i klimatiltag og grøn omstilling, som forskere på AAU bedriver.
I alt fire områder er medtaget i idekataloget med hver tre forslag til mulige forskningsprojekter. Det er transport, byggeri, energisystemet og samspillet mellem borgerne og grønne tiltag. Blandt forslagene er alternative brændstoffer til fly, skibe og anden tung transport, udvikling af byggematerialer med mindre klimabelastning, udnyttelse af energi fra datacentre og forskning i sociale barrierer for grøn omstilling.
- På Aalborg Universitet er det naturligt både for studerende og for forskere at samarbejde med partnere uden for universitetet om at løse konkrete problemstillinger. Det giver os en særlig position, som vi gerne sætte i spil i forhold til at udvikle klimatiltag og grønne teknologier, siger Per Michael Johansen.
AAU har sendt idekataloget til de 19 nordjyske folketingsmedlemmer og håber, at det kan bidrage til den politiske debat om, hvilken rolle forskningen kan og skal spille i den grønne omstilling.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Anette Marcher, tlf. 2120 0241, e-mail ama@adm.aau.dk
Download idekataloget som PDF eller læs det nedenfor.
Idekatalog til forskning i klimatiltag og grøn omstilling
Transport
Problemstillinger:
- Den tunge transport (fly, skibe, tog og lastbiler) står for over halvdelen af transportsektorens CO2-udledning, men der findes stadig ikke bæredygtige alternativer, som kan erstatte benzin, diesel og andre fossile brændstoffer.
- El-biler til den lette transport er kun bæredygtige, hvis de kører på strøm fra vedvarende energikilder. Solpaneler og vindmøller er dog afhængige af vejrforhold og producerer derfor ikke nødvendigvis tilstrækkelig el på de tidspunkter, hvor behovet er til stede.
AAU foreslår yderligere forskning i følgende:
Bio-råolie som brændstof til fly, skibe og anden tung transport
Bio-råolie fremstillet af slam, gylle og andet organisk affald kan erstatte fossile brændstoffer i den tunge transportsektor. Teknologien løser samtidig udfordringer med miljøbelastende håndtering af affald, såsom udvinding af fosfor og mikroplast i organisk affald. Forskning i bio-råolie er langt fremme, og næste skridt er etablering af et demonstrationsanlæg i stor skala.
Budget: 200-250 mio. kroner for et femårigt projekt inkl. demonstrationsanlæg.
Projektansvarlig: Professor Lasse Rosendahl
E-fuels som brændstof til fly, skibe og anden tung transport
E-fuels produceret af overskydende strøm og CO2 fra industrien kan erstatte brændstoffer i den tunge transportsektor. Teknologien løser samtidig udfordringer med lagring af overskydende el fra bæredygtige energikilder og CO2-udledninger fra industriproduktion. Forskning i e-fuels er langt fremme, og næste skridt er etablering af et demonstrationsanlæg i stor skala.
Budget: Ca. 100 mio. kroner for et femårigt forskningsprojekt.
Projektansvarlig: Professor Søren Knudsen Kær
Digitale metoder til at matche forbrug og produktion af bæredygtig strøm
El fra grønne energikilder er hovedsagelig tilgængelig, når solen skinner og vinden blæser. Behovet for strøm til el-biler afhænger derimod af forbrugernes dagligdag. Store mængder data fra energi- og transportsystemer kan generere viden om, hvordan forbruget reguleres, så det passer til produktionen, og tilsvarende hvordan produktionen indrettes, så den imødekommer behovet.
Budget: Ca. 100 mio. kroner for et femårigt forskningsprojekt.
Projektansvarlig: Professor Torben Bach Pedersen
Byggeri
Problemstillinger:
- Næsten 40 procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra bygninger og boliger.
- Halvdelen af udledningen skyldes energiforbrug til opvarmning og nedkøling af bygninger, mens den anden halvdel stammer fra produktion af byggematerialer og selve byggeprocessen.
AAU foreslår yderligere forskning i følgende:
Optimering af energiforbruget i eksisterende bygninger
Forskning skal udvikle nye tekniske løsninger, som ved langsigtet renovering af den eksisterende bygningsmasse kan give betydelige energibesparelser. Løsningerne skal omfatte digitale tiltag og udnyttelse af store mængder data fra bygningerne. Endelig skal forskningen anvise nye og mere bæredygtige måder at renovere på.
Budget: 75 mio. kroner for et femårigt forskningsprojekt.
Projektansvarlig: Seniorforsker Kim B. Wittchen
Sundt indeklima og komfort i bygninger uden højt energiforbrug
Resultatet af klimaforandringerne i form af bl.a. høje temperaturer og stigende fugtighed skaber øget energiforbrug. Samtidig er indeklimaet i nybyggede lavenergihuse også udfordret på flere parametre. Forskning skal undersøge mulighederne for at sikre et godt indeklima i både nye og renoverede bygninger uden at forøge energiforbruget.
Budget: 30 mio. kroner for et femårigt forskningsprojekt.
Projektansvarlig: Lektor Tine Steen Larsen
Byggematerialer med mindre klimabelastning
Klimaneutralt byggeri forudsætter, at byggematerialernes klimabelastning reduceres betragteligt. Forskning skal udvikle koncepter og løsninger for byggematerialer, som kan nedbringe deres klimabelastning. Dette skal omfatte undersøgelser af bygningers livscyklus, analyse af data samt udvikling af digitale værktøjer og bygningskomponenter bestående af nye genbrugs- og/eller biobaserede materialer.
Budget: 70 mio. kroner til et femårigt forskningsprojekt.
Projektansvarlig: Seniorforsker Harpa Birgisdottir
Energisystemet
Problemstillinger:
- En reduktion af CO2-udslippet kræver, at energisystemet fungerer meget smartere og mere effektivt end i dag.
- Det vil til stadighed være nødvendigt at reducere energiforbruget, udnytte alle energikilder til det maksimale og gøre vedvarende energikilder mere skånsomme for miljøet, naturen og omgivelserne.
AAU foreslår yderligere forskning i følgende:
Ny elektronik som gør sol og vind endnu grønnere
Forskning skal udvikle, opbygge og teste ny og mere effektiv elektronik til vindmøller og solpaneler for derved at øge enhedernes effekt. Disse forbedrede komponenter skal samtidig øge forsyningssikkerheden for bæredygtige energikilder og reducere down-time til vedligehold. Forskningen vil desuden sikre, at Danmark beholder sin førerposition på verdensmarkedet for vindenergi.
Budget: 120 mio. kroner for et 10-årigt forskningsprojekt inkl. laboratorium.
Projektansvarlig: Professor Stig Munk-Nielsen
Udnyttelse af energi fra datacentre
Google, Apple og Facebook planlægger alle at etablere datacentre i Danmark. Men Danmark ser kun ud til at få ringe udbytte af centrene, fordi overskudsenergien fra dem ikke udnyttes i det danske energisystem. Forskning skal udvikle og afprøve teknologiske løsninger, der kan integrere datacentrene i den fremtidige energiforsyning, standse energispildet og dermed bidrage til at reducere CO2-udslippet.
Budget: 30 mio. kroner for et fireårigt forsknings- og demonstrationsprojekt.
Projektansvarlig: Professor Henrik Lund
Energibesparelser i industrien
Industrien tegner sig for syv procent af Danmarks CO2-udledning. Ved at analysere energiflowet i produktionslinjerne og sammentænke systemerne er det muligt at opnå energibesparelser i alle led af produktionen. Forskning skal undersøge, hvordan systemerne integreres og optimeres bedst muligt. Dette vil samtidig medvirke til at styrke dansk industris konkurrenceevne og kan resultere i eksport af de udviklede teknologier til lande med mere tung industri.
Budget: 30 mio. kroner.
Projektansvarlig: Professor Birgitte Bak-Jensen
Samspil med borgerne
Problemstillinger:
- En forudsætning for, at grønne teknologier og andre klimatiltag kan gennemføres med succes, er, at borgere og forbrugere er tænkt ind i dem og bakker op om dem.
- Ofte udfordres den grønne omstilling af manglende grøn bevidsthed, at borgerne ikke ønsker den, eller af at den har uheldige bivirkninger som f.eks. øget ulighed.
AAU foreslår yderligere forskning i følgende:
Udvikling af grøn dannelse
Såkaldte grønne living labs skal undersøge, hvad folk ser som ’grøn adfærd’, og hvad man kan gøre anderledes for at ændre evt. uhensigtsmæssig adfærd. Hensigten er at give borgerne bedre muligheder for aktivt at medvirke til den grønne omstilling i byerne. Forskningen vil dog også omfatte beslutningstagere og arkitekter, som arbejder med fremtidens byer.
Budget: 100 mio. kroner til tre living labs inkl. samarbejde med virksomheder og andre universiteter.
Projektansvarlig: Institutleder Hans Jørgen Andersen
Grønne løsninger med borgerne i centrum
Forskergrupper med specialer inden for forskellige sektorer, så som energi, boliger, fødevarer, transport og affald, skal udvikle og optimere teknologiske nyskabelser med borgerne og forbrugerne i centrum. Forskningen skal foregå i samarbejde med relevante virksomheder, organisationer og myndigheder og skal ske både inden for og på tværs af sektorer.
Budget: Minimum 20 mio. kroner.
Projektansvarlig: Professor Kirsten Gram-Hanssen
Sociale barrierer for grøn omstilling
Undersøgelser af borgernes hverdagsliv skal identificere udfordringer og muligheder for grøn omstilling og bæredygtige tiltag. Der skal bl.a. fokus på sociale forskelle i forhold til, hvor villige borgerne er til at bidrage til klimaløsninger og på betydningen af fællesskaber.
Budget: 15 mio. kroner.
Projektansvarlig: Professor Anja Jørgensen