Tekst: Niels Krogh Søndergaard, kommunikationsmedarbejder ved Institut for Politik og Samfund. Foto: Privatfoto.
Artiklen er opdateret kl. 14.40 med informationer om Sahra-Josephine Hjorths tilknytning til Aalborg Universitet. Vi har tidligere skrevet, at hun er ph.d.-studerende. Det er forkert, hun er tidligere ph.d.-studerende.
I løbet af det næste halve år kommer tidligere ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet Sahra-Josephine Hjorth til at deltage i virtuelle møder med i alt 35 nye talenter fra den offentlige og private sektor i Europa for at drøfte nogle af verdens og kontinentets mest udfordrende spørgsmål.
I januar blev hun udvalgt til at være en del af The Obama Foundation Leaders Europe Program, der er et forløb med fokus på lederskab og samfundsengagement. Målet er at inspirere, og styrke kommende ledere fra hele Europa og sætte dem i kontakt med hinanden.
Iværksætter i online-læring
Sahra-Josephine Hjorth er tidligere ph.d.-studerende på Institut for Politik og Samfund. Herudover er hun medstifter og CEO hos CanopyLAB, en Ed Tech-virksomhed (educational technology) grundlagt i København i 2015. Iværksætternes mål er at forbedre, den måde folk lærer online.
Ifølge CanopyLAB har de knap 1 million brugere nu, flest i Venezuela. Mere end 120 ngo'er gør brug af værktøjerne, som ved hjælp af "tankevækkende indhold og færdighedsbaseret træning" løfter de unges viden om seksuelle og reproduktive rettigheder, klimaindsatser, sundhed, demokrati, iværksætteri, bæredygtighed og FN's mål for bæredygtig udvikling.
Læs også:
Læs artikel fra TV2 Nord: 'Pludselig dukkede præsident Obama op i indbakken'
Se Sahra-Josephine Hjorths forskningsprofil her
Se Sahra-Josephine Hjorths forskningsgruppe 'Global Refugee Studies' her