Statsministeren kaldte i sin nytårstale til kamp mod ghettoerne: ”Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogen steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned, sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder”, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.
Antropolog og forsker Marie Stender, og professor og arkitekt Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har netop udgivet bogen Fra ghetto til blandet by, hvor de ser på erfaringer med indsatser i en række udsatte boligområder i Danmark og udlandet.
Vi har spurgt de to forskere, hvad deres bedste råd er til statsministeren i kampen mod ghettoerne.
Løft indsatsen op på et bystrategisk niveau
Se det udsatte boligområde i en sammenhæng med de omkringliggende områder. Mange af de udsatte bebyggelser er meget tillukkede og inviterer ikke umiddelbart udefrakommende på besøg. Derfor bryd bebyggelsernes isolation og åben området op for omverdenen. Det kræver en bystrategiske indsats, hvor man bruger arkitektur og byplanlægning til at forandre hele det byområde, hvor bebyggelsen ligger. Det kan fx være ved at rive nogle af boligområdets bygninger ned for at gøre plads til nye boligtyper, daginstitutioner eller måske sportsfaciliteter, som mangler i byområdet. På den måde gøres området attraktivt for andre end de mennesker, der bor der.
Sammentænk fysiske og sociale indsatser
Tænk i helhedsorienterede løsninger. Det kan i nogle tilfælde være en god ide at rive bygninger eller dele af bygninger ned, og når det kobles sammen med en lang række andre fysiske indsatser har det vist sig at kunne medføre en fysisk forvandling og en klar forbedring af forholdene i udsatte boligområder. De fysiske indsatser skal imidlertid kobles sammen med andre former for indsatser, hvis de sociale problemer skal løses. Ændrede udlejningsregler og boligsociale indsatser er afgørende, og vi skal lære af de gode eksempler, hvor de fysiske indsatser og de boligsociale indsatser er tænkt tæt sammen, så de understøtter hinanden.
Byg videre på erfaringer og forskning
Ambitionen om at afskaffe ghettoerne er god. Og det er godt, at der skabes opmærksomhed på problemerne i ghettoerne, og at der nu bliver sat yderligere ressourcer ind på at finde løsninger. Som forskere må vi påtage os den kedelige rolle at minde om, at der ikke er nogen nemme løsninger. Det er et lang sejt træk, som ikke kan løses over natten. Derfor skal vi bygge videre på de erfaringer og den forskning, der allerede er om emnet.
Fasthold ressourcestærke beboere
Det er en god idé at tiltrække ressourcestærke beboere til udsatte boligområder. Det kan gøres ved at bygge nye boligtyper og etablere blandede ejerformer i områderne. Samtidig skal vi huske på, at der i de udsatte boligområder sker en gennemstrømning af beboere, hvor der groft sagt tilføres nye beboere fra bunden af det sociale hierarki, mens de, der kommer til ressourcer og får et arbejde, ofte flytter ud. Ved opførelse af nye boliger er det derfor vigtigt at overveje, hvem der er målgruppen for boligerne. Det skal være en vigtig ambition at fastholde de ressourcestærke beboere, der allerede er i området. Udenlandske erfaringer viser, at det er en effektiv måde at løfte området med nogle mennesker, der bidrager positivt til dets udvikling og fungerer som gode rollemodeller og konfliktløsere.
Tilpas løsningen til det enkelte område
Der findes ikke én løsning til at løse problemerne i de udsatte boligområder. Bebyggelserne slås med de samme udfordringer og ligner umiddelbart hinanden, men de er samtidig ret forskellige og ligger i hver sin bymæssige sammenhæng. Løsningerne skal derfor tilpasses det enkelte område og deres kontekst.
I vores nye bog Fra ghetto til blandet by har vi lavet en værktøjskasse med 12 værktøjer, som viser, hvordan vi kan vende en negativ udvikling i de udsatte boligområder i Danmark. Den bygger på forskning og erfaringer fra udenlandske og danske boligområder.
Bogen Fra ghetto til blandet by er støttet af Realdania og er en del af deres projekt By i balance.