I flere år har exoskeletter fungeret som et effektivt hjælpemiddel inden for rehabilitering, men i disse år kommer teknologien også rullende ind over industrien, som har fået øjnene op for de positive effekter, som brugen af exoskeletter kan medføre. Effekter som fx færre arbejdsskader, færre nedslidte og øget livskvalitet. I morgen belyser professor John Rasmussen fra Aalborg Universitet emnet, når han holder oplæg om exoskeletter på Arbejdsmiljø Topmøde 2019, der er arrangeret af BFA Industri, som blandt andre tæller Dansk Industri, Lederne, CO-industri og Dansk Metal.
- Vi ser ind i en fremtid med en højere pensionsalder, mangel på arbejdskraft og et øget fokus på et sundt arbejdsliv. Inden for alle disse aspekter er det meget relevant at fokusere på exoskeletter som et middel til at reducere antallet af borgere, der bliver slidt ned af deres arbejde, og derigennem øge antallet, der vil kunne fortsætte på arbejdsmarkedet frem til deres pensionsalder, siger John Rasmussen, der er professor på Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet.
Livskvalitet trods hårdt fysisk arbejde
Færre arbejdsskader og en reduktion af antallet af nedslidte borgere er en gevinst for både arbejdsgiver og samfundet. Men det er i ligeså høj grad afgørende for den enkeltes livskvalitet.
- Nu er det sådan, at en skulder, der er nedslidt på grund af et fysisk krævende job, er lige så nedslidt, når borgeren kommer hjem i privaten. Derfor vil tilstanden helt naturligt også præge borgerens muligheder for fx at ordne haven eller dyrke motion. Exoskeletter kan altså være med til at sikre den enkeltes fysiske velbefindende, siger John Rasmussen.
Han understreger desuden, at de fysiske smerter og begrænsninger kan have store psykiske konsekvenser. Ikke mindst, hvis man af den grund bliver ekskluderet fra arbejdsmarkedet.
- Det er klart, at hvis man er syg og dårlig, vil man gerne på pension. Men langt de fleste vil faktisk gerne blive på arbejdsmarkedet, hvis de er friske til det - både på grund af økonomi, men bestemt også på grund af det sociale aspekt, der er ved at gå på arbejde, siger John Rasmussen.
Blandt verdens bedste til at forudsige effekten
Kendskabet til effekten af at iføre medarbejdere exoskeletter i industrien er udfordret af, at den først vil kunne registreres på lang sigt. Derfor vil mange virksomhedsledere også være skeptiske, når de står over for investeringen i exoskeletter. Det er der heldigvis råd for. På AAU er forskerne nemlig blandt verdens førende, når det gælder forudsigelsen af slidtagen på muskler og led - eller med andre ord den menneskelige biomekanik.
- Vi har udviklet nogle avancerede computermodeller, som kan forudsige, hvor meget et bestemt løft, som måske gentages hundredevis af gange i løbet af en arbejdsdag, kan aflastes af et givent exoskelet. Herefter kan vi så sammenligne belastningen med og uden exoskelet og på den måde forudsige effekten af at iføre sig et exoskelet, fortæller John Rasmussen.
Computersimuleringerne suppleres af forsøg, hvor forskerkollegerne fra Institut for Sundhedsteknologi måler muskelaktivitet ved hjælp af elektroder. Tilsammen kan de to metoder forudsige ret præcist, hvordan en muskel eller et led vil blive påvirket af et bestemt løft.
Relevant for mange brancher
Brugen af exoskeletter i relation til arbejdsmiljø er aktuelt for mange brancher. Blandt AAU’s samarbejdspartnerne på området er blandt andre Siemens Gamesa, Danish Crown og Nobia, men John Rasmussen og hans team har også fået henvendelser fra mindre virksomheder.
Det siger lidt om, hvor stort potentialet for exoskeletter er, når et lille murermesterfirma med 15 ansatte henvender sig, fordi medarbejderne bliver syge af at løfte hundredevis af sten hver dag. Jeg tror på, at vi kommer til at opleve flere henvendelser af den karakter, siger han.
John Rasmussen spår desuden, at det ikke kun er i industrien og byggeriet, at exoskeletter vil kunne gøre en positiv forskel for arbejdsmiljøet i fremtiden. Også i sundhedssektoren, hvor mange personalegrupper skal assistere borgere mange gange i løbet af en dag, vil kunne få gavn af exoskeletter.
- Jeg tror, at exoskeletter på længere sigt bliver accepteret og måske påbudt sikkerhedsudstyr i mange jobfunktioner på linje med hjelme og sikkerhedssko, siger John Rasmussen.
Fakta
- På Aalborg Universitet arbejder ca. 25 forskere sammen om forskningsområdet exoskeletter. I gruppen indgår forskere fra Institutterne Materialer og Produktion, Sundhedsteknologi, Elektroniske Systemer, Kommunikation og Psykologi og Energiteknik. Se mere på hjemmesiden www.exoskeletons.aau.dk.
- Der findes passive og aktive exoskeletter. De passive har ingen motor og bruges primært til at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladser med hårdt fysisk arbejde, mens de aktive exoskeletter har en motor og primært bliver benyttet i forbindelse med rehabilitering – fx folk, der har fået lammelser.
Kontakt
- John Rasmussen, professor på Institut for Materialer og Produktion, AAU, tlf. 9940 9307, jr@mp.aau.dk
- Sanne Holm Nielsen, pressekontakt, AAU, tlf. 9940 3517, shn@adm.aau.dk