Af Michael Falk Hvidberg fra AAU, Soeren Paaske Johnsen fra AAU og Aalborg Universitetshospital, Michael Davidsen fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Lars Ehlers fra AAU
(Dette indlæg er en opfølgning på nyheden om AAU-studiet om kroniske sygdomme. Læs det her.)
To ud af tre danskere har en kronisk sygdom. Det viser vores nye studie, som både har medført en god debat og flere kritiske røster. Vi er på flere måder enige i bekymringerne om at komme til at sygeliggøre normale livsomstændigheder, men vi mener stadig, at forskningsresultater bør offentliggøres og er vigtige for den offentlige debat.
Blandt kritikerne er psykolog Svend Brinkmann her fra Aalborg Universitet (AAU) og Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. Kritikken har bl.a. lydt på, at opgørelser af kronisk sygdom ”sygeliggør” befolkningen og kun bør medtage ”de alvorligste sygdomme” - og ikke som vores studie 199 kroniske lidelser.
Overdreven sygeliggørelse er et reelt problem. Men vi er uenige i, at det er en grund til ikke at offentliggøre opgørelser over forekomsten af kroniske sygdomme, og at diskussioner om definitioner og opgørelser alene skal holdes i faglige kredse. Tværtimod er vi glade for, at studiet har skabt en god debat om kroniske sygdomme – og ikke kun for de kendte og alvorligste sygdomme. Vi mener, det er vigtigt at give et komplet billede af sygdomsbyrden, inklusive de mindre alvorlige sygdomme.
Hvad er en kronisk sygdom overhovedet?
Vores studie differentierer og nuancerer også alvorlighedsgraden af kronisk sygdom i fire kategorier (livslang, 10, 5 og 2 år). Det er efter vores mening en vigtig brik i forståelsen af kronisk sygdom, som modsat daglighedsfortolkning ikke nødvendigvis er livslang. Denne nuancering er også vigtig viden i forhold til folkeoplysning og for at imødekomme sygeliggørelse og give en mere korrekt sygdomsforståelse.
Nogle har sat spørgsmålstegn ved om studiets tal afspejler reelle kroniske sygdomme. Det er ikke borgernes personlige sygdomsfølelse, som studiet har opgjort, men sygdomme baseret på WHO’s klassifikationssystem ICD-10, som også udgør rygraden i sygdomsregistrering i Danmark. Det er altså sygdomme, der af WHO og læger verden rundt er defineret som sygdomme. Derudover er de kritiserede sygdomme også vurderet kroniske i andre studier. Alle patienter registreret i studiet er lægefagligt udredt, diagnosticeret og behandlet i det danske sundhedsvæsen for de pågældende sygdomme.
Studier er nødvendige for prioritering i sundhedsvæsenet
Det stigende antal af kronikere anses af både forskere, myndigheder og WHO som sundhedsvæsnets største økonomiske og sundhedsmæssige udfordring. Studiet er vigtigt i forhold til en diskussion om prioritering, fordi det giver et overblik, vi har manglet.
Ikke alle kroniske sygdomme er lige alvorlige og nogle er vanskeligere at behandle end andre. Men vores opgave som forskere er ikke at selektere i billedet, men fremlægge det fulde øjebliksbillede bedst muligt.
Med det voksende omfang af kronisk sygdom og stigende behov for finansiering af sundhedsydelserne bør der være en stærk offentlig debat om, hvad pengene skal bruges på, og vores opgave er at levere de fakta, som debatten kan bygges på.
Vi mener, at hvis samfundsdebatten skal bidrage til at løse fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet, så er der brug for et nuanceret og korrekt billede af sygdomsbyrden. Det er, hvad vi har forsøgt at opnå med vores studie.
Ovenstående er en forkortet version. Læs forskernes fulde artikel her.
Kontakt:
Michael Falk Hvidberg, forsker, ph.d., hovedforfatter: tlf.: 4054 5420, e-mail: michael@falkhvidberg.dk
Lars Ehlers, professor, DCHI AAU, tlf.: 9940 8257, e-mail: lehlers@business.aau.dk
Hiva Ahmadi, pressemedarbejder, AAU, tlf.: 2220 6869, e-mail: hiah@adm.aau.dk