nyhed

Koncertgængere oplever at have et godt helbred

Koncertgængere oplever at have et godt helbred

En undersøgelse fra AAU og SDU viser, at musik kan have en positiv indflydelse på vores fysiske og mentale helbred. Det gælder uanset, om vi spiller musik selv, eller om vi blot er ivrige koncertgængere.

Der er en klar sammenhæng mellem at gå regelmæssigt til live-koncerter og at have et godt fysisk og mentalt helbred. Det viser en undersøgelse af danskernes sundheds- og sygelighedstilstand, som 14.265 personer har deltaget i. Bag undersøgelsen står professor i musikterapi Lars Ole Bonde fra Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet og seniorrådgiver Ola Ekholm fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Det er sjette gang, Institut for Folkesundhed gennemfører denne folkesundhedsundersøgelse, men det er første gang, undersøgelsen indeholder spørgsmål om musik.

- At koncertgængere rapporterer om et godt helbred kan hænge sammen med flere ting, fortæller Lars Ole Bonde.
- Mange ved fx præcis, hvilke musikere og komponister der taler til deres krop og sind, eller hvilke klassiske værker de føler sig opløftede eller positivt anfægtet af at lytte til. Når man går til live-koncert, får man både en personligt engagerende oplevelse og en mulighed for at dele den med andre. Live-koncerten kan forstås som et tilbagevendende ritual, man deltager i for at bekræfte sin identitet som et (op)levende menneske.

Amatørmusikere lever sundt

Undersøgelsen peger desuden på, at danskerne generelt mener, at musik kan bidrage til et godt helbred, og over halvdelen af respondenterne bruger selv musik til sundhedsfremmende formål som fx at forbedre deres humør eller koncentrationsevne.  Samtidig viser undersøgelsen, at mennesker, der selv synger eller spiller musik dagligt, rapporterer om et godt helbred, og at aktive amatørmusikere har en mere sundhedsfremmende adfærd end andre grupper. Det vil sige, at de ryger og drikker mindre end gennemsnittet, at de spiser mere frugt og grønt og har færre stillesiddende fritidsaktiviteter.

- På den baggrund mener jeg, at vi med fordel kan inddrage musikaktiviteter både i det forebyggende arbejde i det danske sundhedssystem og som behandlingstilbud. Det kan fx ske ved at udvikle let tilgængelige og billige musiktilbud, som borgerne kan engagere sig i på hverdagsbasis. Det kan være fællessangs- eller kortilbud, eller man kan oprette guidede musiklyttegrupper i samarbejde med bibliotekerne. Derudover vil jeg foreslå landets mange musik- og kulturhuse, at de udvikler specielle koncertserier og musikevents, som fokuserer på den sundhedsfremmende effekt af at opleve live-koncerter regelmæssigt, siger Lars Ole Bonde.

 

Fakta:

- 25.000 tilfældigt udvalgte danskere fik i 2013 tilsendt et spørgeskema som led i en undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed (SUSY-undersøgelsen)
- 14.265 besvarede spørgeskemaet
- Statens Institut for Folkesundhed gennemfører en generel SUSY-undersøgelse 3-5 år samt specifikke undersøgelser løbende
- Det er første gang, der er stillet spørgsmål om musik i undersøgelsen
- Den 5. februar 2018 kl. 8.30-16.00 afholder Nordjysk Center for Kultur og Sundhed en konference om betydningen af kunst og kultur i forebyggende og sundhedsfremmende tiltag
- Læs mere om konferencen

For yderligere information kontakt:

Professor Lars Ole Bonde på telefon: 27 82 10 51 eller på e-mail: lobo@hum.aau.dk
Susanne H. Knudsen på telefon: 29 60 98 72 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk