Hvert år går tusindvis af danskere til lægen på grund af problemer med hjertet. Op mod en halv million af os lider af en form for hjertesygdom, som i sidste ende kan tage livet af os. Særligt, hvis sygdommen ikke bliver diagnosticeret korrekt med det samme.
Normalt vil en patient med symptomer på hjerteproblemer hurtigt få foretaget et EKG – en elektrisk måling af hjertets impulser, som giver hjertelægerne et billede af, hvad der kan være galt. Hvis diagnosen lyder på dyssynkroni, som er en tilstand, hvor sammentrækningerne i hjertekamrene er ude af takt med hinanden, er løsningen ofte at implantere en to-kammer pacemaker, der skal rette op på rytmen. Problemet med data fra det almindelige EKG er dog, at det kan være svært at skelne mellem forsnævringer i årerne omkring hjertet og dyssynkroni. Og det er kun det sidste, der kan afhjælpes med en pacemaker.
- Hvis man indopererer en pacemaker i en patient med åreforsnævring, har det absolut ingen effekt. Tværtimod. En pacemaker kan i nogle tilfælde forværre tilstanden, fordi man helt har overset, at det var en anden type behandling, der var nødvendig. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienten, forklarer lektor Claus Graff fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Data udnyttes bedre
Claus Graff har sammen med lektor Jacob Melgaard og professor Johannes Jan Struijk udviklet en ny type software til hjertelæger. Programmet bruger data fra almindelige EKG-målinger, men behandler dem på en ny og mere grundig måde, så man tydeligt kan skelne mellem forsnævringer i blodårerne omkring hjertet og dyssynkron hjertemuskulatur.
- Vores metode tager data fra de samme ti elektroder, der normalt bruges til at lave et EKG og bruger dem som udgangspunkt til at lave et meget mere nøjagtigt billede af hjertefunktionen, forklarer Jacob Melgaard.
- Vi bruger avancerede beregninger til at få virtuel information fra mange flere målepunkter, så vi kan sammensætte et meget detaljeret kort over hjertets sammentrækninger. På den måde kan vi tydeligt se, om hjerteproblemer skyldes dyssynkroni eller åreforsnævring og sætte ind med den rigtige behandling med det samme. Det betyder, at vi ikke spilder tiden med at fejlbehandle patienter, der har brug for eksempelvis en ballonudvidelse af kranspulsåren i stedet, siger han.
Et stort skridt fremad for kardiologi
De tre aalborgforskeres opfindelse er et stort skridt fremad for behandlingen af hjertepatienter. Ikke kun i forhold til at diagnosticere og vurdere, hvem der kan have fordel af at få indopereret en to-kammer pacemaker, og hvem der ikke kan.
- Vores opfindelse giver en langt mere nøjagtig visualisering af hjertets aktiveringsmønster. Det betyder, at vi formentlig også kan indstille pacemakerne endnu bedre i fremtiden, så patienterne får en bedre livskvalitet og lever længere. Perspektiverne for fremtidens kardiologi er meget store, siger Claus Graff.
Yderligere informationer
- Over 40 procent af alle hjertepatienter, der får implanteret en to-kammer pacemaker, dør inden for få år (Ypenburg C1, van Bommel RJ, Borleffs CJ, Bleeker GB, Boersma E, Schalij MJ, Bax JJ.: "Long-term prognosis after cardiac resynchronization therapy is related to the extent of left ventricular reverse remodeling at midterm follow-up.", J Am Coll Cardiol 2009; 53:483-90)
- Hvert år får godt 100.000 patienter indopereret en to-kammer pacemaker. De samlede udgifter på verdensplan nærmer sig 20 milliarder kroner (Levin S, “Innovating in a conventional market – can leadless pacing revive CRM growth?”, MedTech Strategist, http://ebrsystemsinc.com/wp-content/uploads/2015/10/EBR-Web_MTS91615.pdf, Sept. 16, 2015).
- Kardiologer verden over har længe været klar over begrænsningerne ved den traditionelle måde at fortolke et EKG på hos patienter med hjertesvigt, og de tre forskeres opfindelse har derfor allerede vakt opsigt i udlandet. Ved den årlige kongres afholdt af den førende organisation for EKG analyser; The International Society for Computerized Electrocardiology (ISCE) i USA, modtog Jacob Melgaard 13. april i år førsteprisen som Early Career Investigator for de tre forskeres nye opfindelse.
- Opfindelsen er lige nu ved at blive valideret af forskere og hjertelæger på Universitetshospitalet i Aalborg, Aarhus Universitetshospital i Skejby, Rigshospitalet i København og Duke University Medical Center i North Carolina, USA.
- Se video, hvor Jacob Melgaard fortæller om den nye opfindelse her
Kontakt
- Lektor Claus Graff, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, 61 33 33 69, cgraff@hst.aau.dk
- Lektor Jacob Melgaard, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, 99 40 75 72, jm@hst.aau.dk
- Professor Johannes Jan Struijk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, 41 67 47 48, jjs@hst.aau.dk