Det kan lyde så nemt og ligetil at løse problemer med skimmel i boliger: ”Luft ud og hold en jævn temperatur, og du vil forhindre fugt og skimmel”. Men i praksis viser det sig ofte, at det ikke er så enkelt. Skimmelproblemer kan være svære - nærmest umulige at løse for den enkelte – det kræver et samspil mellem de forskellige aktører og et mere holistisk perspektiv.
Hvorfor er det så svært nogen gange? Og hvorfor går problemer med skimmel i hårdknude? Disse spørgsmål har forsker Turid Borgestrand Øien fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet København sat sig for at finde svaret på. Projektet er samfinansieret af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København.
”Jeg griber skimmelproblematikken an fra en ny, tværfaglig vinkel. I mine undersøgelser er jeg spørgende og observerende. Gennem interviews med beboere, boligforeninger og byggeteknikere prøver jeg at forstå, hvordan skimmelproblemer opstår, opleves, bliver italesat og håndteret”, forklarer Turid Borgestrand Øien om baggrunden for sin forskning.
Giver beboerne skylden
Problemer med skimmelsvampe bliver normalt forklaret med forhøjede fugtmængder indendørs, der skyldes en kombination af både byggetekniske fejl og beboernes uhensigtsmæssige adfærd. For eksempel, at beboerne ikke lufter nok ud, har en for lav indetemperatur eller tørrer vasketøj indenfor.
”Påstanden eller myten om, at beboernes adfærd er skyld i skimmelvækst, er dårligt belyst, og generelt mangler vi viden om, hvordan skimmelsvampevækst indgår som en del af almindelige beboeres hverdagsliv”, fortæller Turid Borgestrand Øien, der gennem flere år har arbejdet med rådgivning af beboere og driftspersonale om skimmel via hjemmesiden www.skimmel.dk.
”Udsagn som ”det er beboerne, der ikke lufter ud” og andre forklaringer, der giver beboerne skylden, er sjældent blevet fulgt op med en undersøgelse af, hvorfor de ikke lufter ud. Derfor har jeg været interesseret i at kigge nærmere på årsagerne og blive klogere på det sociale aspekt ved skimmelsvampeproblematikken”, forklarer Turid Borgestrand Øien.
Det er langt fra alle sager om skimmelsvampe i boliger, som går i hårdknude. Mange problemer bliver løst hen af vejen, men trods det er der behov for at operationalisere forskellige perspektiver for at tæmme problemet.
”De naturvidenskabelige og tekniske forståelser af skimmelvækst i boliger rummer ikke den politiske og sociale side af problematikken; det usikre, uforudsigelige og ambivalente. Vi mangler viden om, hvordan skimmel er situeret i den virkelige verden”, siger Turid Borgestrand Øien.
Det forheksede hus
For at få svar på sine spørgsmål har Turid Borgestrand Øien fulgt 11 renoveringssager i forskellige almene boligafdelinger på tværs af landet. Hun har interviewet både beboere, driftspersonale og repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen. I alle 11 afdelinger har der været problemer med fugt og skimmelsvamp.
”Af de 11 sager har der været tre, hvor skimmelproblematikken har været særligt betændt. Ikke fordi det var de boliger, der var hårdest ramt af skimmelvækst, men fordi forholdet mellem de forskellige parter hér har været særligt svært, eller problematikken har berørt andre overlappende problemer”, siger Turid Borgestrand Øien.
I en af sagerne omtalte beboeren selv sin bolig, som ”det forheksede hus”, fordi skimmelproblemet var noget af en gåde for de involverede.
”Umiddelbart tydede alt nemlig på, at beboeren selv var skyld i det, fordi skimmelen voksede på beboerens tøj og ikke på vægge eller inventar, omvendt intensiverede problemet altid, når beboeren var væk fra boligen i en periode”, fortæller Turid Borgestrand Øien og forklarer videre:
”I virkeligheden viste det sig, at det var beboeren, der gennem meget grundig udluftning og opvarmning holdt fugt og skimmel i skak, når hun var i boligen, og på den måde dækkede over en byggeskade i tagkonstruktionen, som var den egentlige årsag til problemet”.
Hvad er løsningen?
Turids forskning viser derfor, at der ikke er én løsning, der passer til alle problemer. Skimmelproblematikken er kompleks og forårsaget af en lang række forskellige faktorer. Der er både tale om byggefejl, udtjente byggematerialer, manglende vedligehold og adfærdsrelateret fugtbelastning.
”Min forskning er i første omgang tiltænkt alle, der ønsker at forstå og blive klogere på skimmelsvampeproblematikken. Hvad enten man arbejder med skimmel i kraft af sin profession, eller man tager del i det forebyggende arbejde”, siger Turid Borgestrand Øien.
Hent afhandlingen her:
Skimmelsvampevækst i boliger - praksisser og politikker
Læs mere om Turids forskning i ph.d.-afhandlingen Skimmelsvampevækst i boliger - praksisser og politikker på Aalborg Universitets hjemmeside (www.aau.dk).
Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos arkitekt, ph.d., postdoc Turid Borgestrand Øien, E-mail: tbo@sbi.aau.dk, Tlf: 9940 2235.
Pressekontakt: Dorte Gram, byggefaglig kommunikationskonsulent. SBi, Aalborg Universitet.
Mobil: 6196 7420 eller deg@sbi.aau.dk.
Model: Turid Borgestrand Øien
Ny forskning peger på, at løsningen af skimmelproblemer kræver et holistisk perspektiv, hvor man tager alle parametre i betragtning.
Foto: Turid Borgestrand Øien
Feltfoto fra gavllejlighed hvor væggene, der på trods af hyppig udluftning og god opvarmning, var tydeligt fugtige.