Nyhedsarkiv 2012
Nyhedsarkivet 2012
-
19.01.2012
Aalborg Universitet får grønt lys til at overtage Nokias tidligere hovedkvarter i Københavns sydhavn
Folketingets Finansudvalg har i dag givet grønt lys for, at Aalborg Universitet rykker ind i Nokias hidtidige danske hovedkvarter på Frederikskaj i København SV. Målet er at danne fremtidens innovative universitet i tæt samspil mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv.- De første 70 studerende rykker ind i de af PFA ejede ejendomme allerede den 1. februar.
-
12.01.2012
Danmarks første sprogcamp
102 unge indtager denne weekend Hjørring Gymnasium og HF-kursus i forbindelse med Danmarks første sprogcamp. De unge er alle nordjyske gymnasieelever med en særlig interesse og et talent for et af de fem fremmedsprog, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk, og denne weekend mødes de til gruppearbejde og oplæg under den fælles overskrift sprog og turisme. Det hele kulminerer med en stor finale søndag eftermiddag med præmieoverækkelse m.m.
-
06.01.2012
Ekspert-ros af indsats for vedvarende energi
Energiprofessor Remus Teodorescu fra Aalborg Universitet får nu den internationale ingeniørsammenslutning IEEE’s højeste anerkendelse for sine bidrag til forbedringer af den vedvarende energiproduktion. Patenterede opfindelser og flittigt samarbejde med industrien er blandt begrundelserne for den prestigefyldte udnævnelse til ”IEEE fellow”.
-
06.01.2012
Nyt center skal forbedre kvalitet i sundhedsvæsenet
Aalborg Universitet og Region Nordjylland skal i fremtiden samarbejde om det nye Center for Forbedringer i Sundhedsvæsenet, der skal forbedre kvaliteten indenfor sundhedsvæsenet.
-
06.01.2012
AAU-forsker til kamp mod vandmangel
Vandspild i forsyningsnetværk er en væsentlig medvirkende faktor til, at vandmangel bliver en af fremtidens store udfordringer. Nu går en af Aalborg Universitets forskere i gang med et nyt forskningsprojekt, der ved hjælp af avanceret pumpekontrol skal komme spildet til livs.
-
05.01.2012
Aalborg Universitet hjælper dig med at finde din tegnebog
Vi kender det nok alle sammen. Ærgrelsen når man har tabt sin tegnebog eller fået stjålet sin cykel, men nu går forskere på Aalborg Universitet i gang med at lave små radiosendere, der vil gøre det muligt for dig at finde ud af, hvor din cykel, tegnebog eller noget helt tredje er.
-
04.01.2012
Aalborgforskere skal sikre bedre bredbånd til samme pris
Den mobile data-trafik vil med al sandsynlighed være op til 1000 gange større i 2020 i forhold til 2010. Derfor skal der findes en løsning på, hvordan telekunderne kan få hurtigt internet på mobilen samtidig med, at det ikke bliver væsentligt dyrere. Aalborg Universitet skal nu forske og finde frem til den bedste måde at give god, men billig dækning. Forskningen er støttet af Højteknologifonden.
-
02.01.2012
Slut med gratis bustransport på campus i Aalborg Øst
Kære studerende og ansatte. NT har opsagt vores aftale om gratis bustransport på campus i Aalborg øst på grund af et stadigt stigende misbrug af ordning med kørsel over hele byen. Ordningen stopper definitivt d. 31. januar 2012. Dear students and employees at Aalborg University NT reports, that the special AAU-campus bus ticket is no longer valid because of error in using the ticket to travel all over the town. You can use the ticket for the last time the 31. of January 2012.
-
02.01.2012
AAU forsker i fremtidens byggesten
AAU bidrager med forskning til at finde et alternativ til den klassiske teglmursten, og det giver udfordringer.