Nyhedsarkiv 2012
Nyhedsarkivet 2012
-
21.12.2012
Ny smerteforskning giver færre operationer
Hvis et kunstigt knæ eller hofte fortsat giver smerter, nytter det sjældent at operere igen. I stedet skal smerterne behandles. Det viser ny dansk højteknologisk forskning, som udnytter en unik smertestimulator opfundet på Aalborg Universitet.
-
21.12.2012
Universiteterne skal være Danmarks vækstlokomotiv
Forskning og uddannelse er to af de områder, der i fremtiden skal bidrage til øget innovation i Danmark. Aalborg Universitet sætter derfor ind med nye tiltag for at sikre, at universitetet i samarbejde med erhvervslivet bliver i stand til at løfte fremtidens udfordringer.
-
21.12.2012
Efter- og videreuddannelse for ledige, der mister retten til dagpenge i foråret 2013
I forbindelse med lovforslaget vedtaget i Folketinget d. 19. december 2012 om en uddannelsesordning for ledige, der efter nytår mister retten til dagpenge, kan ledige, som falder ind under den ordning, søge om optagelse på enkeltfag/-moduler fra Aalborg Universitets deltidsuddannelser.
-
20.12.2012
Indflydelsesrig datalogiprofessor på 2012-liste
Verdens største og mest prestigefyldte sammenslutning af eksperter i databehandling og computere har datalogiprofessor Torben Bach Pedersen fra Aalborg Universitet med på netop offentliggjort liste over forskere, som har gjort sig særligt bemærkede.
-
20.12.2012
Trivselspris til ergonomisk indsats for rengøringspersonale
Et forskningsprojekt på Aalborg Universitet, som har kortlagt rengøringsassistenters arbejdsrutiner og hjulpet dem til en mere smertefri hverdag, bliver nu belønnet med Den Nordjyske Trivselspris.
-
18.12.2012
Smart brug af GPS-data afslører trafikprop-problemer
1,2 milliarder GPS-målinger fra taxakørsel og sygetransporter bliver nu brugt til at kortlægge problemer med bilkøer og trafikpropper på det danske vejnet. Dataloger fra Aalborg Universitet bruger dagsaktuelle målinger til at skabe et offentligt tilgængeligt overblik på nettet, som kan hjælpe den enkelte bilist og gøre samfundsdebatten om trængselsproblemer mere kvalificeret.
-
18.12.2012
Studerende arrangerer egen energikonference
Initiativrige internationale studerende har æren for rækken af SPOT-konferencer om tekniske problemstillinger på energiområdet, som nu for fjerde år i træk holdes på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.
-
17.12.2012
Succesfuldt samarbejde med Viborg Kommune fortsætter
Viborg Kommune og Aalborg Universitet har begge haft så stor glæde af det hidtidige samarbejde, at parterne har indgået en ny to-årig samarbejdsaftale. Dermed fortsætter bestræbelserne på at sikre videnoverførsel og samarbejde mellem universitetets højt specialiserede videnmiljøer og virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer i Viborg Kommune til udgangen af 2014.
-
17.12.2012
Fem AAU-projekter del af rekordstor højteknologi-investering
Mere effektiv olieudvinding, en test for skjulte leversygdomme, isolering med rumfartsmaterialer, revolutionerende grøn støbeteknologi og spildevandsrensning, som efterligner naturens egne mekanismer. Det er emnerne for fem nye forskningssamarbejder med virksomheder, som giver eksperter fra Aalborg Universitet andel i den største investeringsrunde i Højteknologifondens historie.
-
06.12.2012
International hæder til AAU-energiprofessor
Energiprofessor Marco Liserre modtager nu den internationale ingeniørsammenslutning IEEE’s højeste anerkendelse for sine bidrag til forbedringer af den vedvarende energiproduktion. Mere end 100 flittigt citerede videnskabelige artikler og masser af fremragende forskningsresultater inden for vedvarende energisystemers tilslutning til el-nettet er blandt begrundelserne for den prestigefyldte udnævnelse til IEEE-fellow.
-
03.12.2012
Mød Europaminister Nicolai Wammen
Har du lyst til at stille Nicolai Wammen spørgsmål om fx EU’s aktuelle budgetkrise, har du muligheden på torsdag den 6. december, hvor Europaministeren gæster Aalborg Universitet.
-
03.12.2012
Fire nye it-chefer til AAU
I forbindelse med reorganiseringen af it på AAU har fire it-chefstillinger været slået op, og de rette kandidater til stillingerne er nu fundet. It-organisationens fire nye områder; Strategi og Proces, Infrastruktur Services, Support Services samt Anvendt it og udvikling har derfor fra 1. januar hver deres it-chef til, sammen med It-direktør Lise Marcher og de godt 160 it-ansatte på AAU, at udvikle den nye it-organisation.
-
30.11.2012
Japan-samarbejde skal være lige så populært som sushi
Japans ambassadør i Danmark vil gøre samarbejde mellem danske og japanske studerende, forskere og virksomheder lige så populært som sushi. Velbesøgt informationsmøde på Aalborg Universitet viser, at ønsket er gensidigt, men at der er udfordringer på vejen. Til gengæld er der også gode muligheder for støtte til udveksling.
-
29.11.2012
Peter Stein Larsen fejrer 25 års jubilæum
Peter Stein Larsen, professor mso kan den 1. december 2012 fejre 25 års jubilæum i statens tjeneste på Aalborg Universitet. Han er født i Århus i 1959 og blev uddannet mag.art. i nordisk litteratur i 1990 fra Købehavns Universitet. Siden var han ansat som adjunkt på Lyngby Uddannelsescenter, inden han i 1997 blev ph.d.-stipendiat og senere adjunkt og lektor ved Aalborg Universitet.
-
29.11.2012
Nye udfordringer men samme leder i stort sundhedsinstitut
Efter 10 år med massiv vækst skal Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi nu især fokusere på konsolidering og nye samarbejdsrelationer til sygehusvæsnet. Den erfarne institutleder Kim Dremstrup har sagt ja til at sikre kontinuiteten og blive som styrmand de kommende seks år.