Nyhedsarkiv 2011
-
27.09.2011
Større respekt for almene bebyggelser
I mange år har der i medierne og den offentlige debat ofte været sat lighedstegn mellem almene boligbebyggelser og ghettoer. I mange tilfælde har man heller ikke taget tilstrækkelig hensyn til arkitekturen, når man gik i gang med at renovere de nedslidte boligområder. Men det er der ved at blive ændret på, for nu er man begyndt at renovere husene med større respekt, bl.a. i erkendelse af at de er en del af vores bygningskulturarv. Man har fået øjnene op for, at bebyggelserne faktisk rummer nogle betydelige arkitektoniske kvaliteter, som det er vigtigt at tage vare på i renoveringssammenhæng.
-
22.09.2011
Husejere bruger ikke energimærket
Ekstra isolering på loftet, nye energiruder og nyt varmesystem står ikke øverst på husejernes liste over forbedringer på deres huse. De vil hellere bruge pengene på indretning af huset og haven i form af nyt køkken, badeværelse og terrasse. Den adfærd kommer ikke CO2-udslippet til gode.
-
21.09.2011
Gymnasieelever på morderjagt
Lige der!! Midt på gulvet i klasseværelset er tegnet omridset af et lig. Det er helt sikkert, at en af klassens elever er morderen, men hvem?
-
16.09.2011
Verdens førende materialeforskere til Danmark
I skarp konkurrence med Kina er det lykkedes danske forskere at vinde værtsskabet for en af verdens største kongresser inden for bæredygtig materialeteknologi. AAU-professor Ole Thybo Thomsen står i spidsen for arrangementet, som rummer store perspektiver for hjemlige virksomheder og dansk forskning.
-
14.09.2011
AAU mod nye højder
AAU’s nye hjerne luftballon klar til markedsføringsopgaver i foråret 2012, hvor der er brug for særlige visuelle tiltag. Projektgruppe søges til at forbedre fx ballonens energiforbrug.
-
14.09.2011
Gode vandinstallationer giver mindre vandspild
Symptomerne på fejldimensionering af vandinstallationer kender de fleste. Det kolde glas vand og det varme brusebad lader vente på sig. Mange liter rent drikkevand løber hver dag ud i afløbet uden at have gjort nytte. For lang ventetid på koldt eller varmt vand kan skyldes utilstrækkeligt dimensionerede vandinstallationer.
-
12.09.2011
De unge har stemt
4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.
-
06.09.2011
Studerendes forslag kan hjælpe handicap-bilister
Gode idéer fra en gruppe ingeniørstuderende kan være med til at reducere handicappede trafikanters besvær med at komme ind og ud af bilen. Projektet og de studerendes selvbyggede prototype får ros fra samarbejdspartneren Handi Mobil, som er specialist på området.
-
05.09.2011
Aalborg op blandt verdens 400 bedste universiteter
Aalborg Universitet stormer frem på den internationale rangliste over verdens bedste universiteter, som offentliggøres i dag. Universitetet rykker 104 pladser op til en position som nummer 362 blandt verdens 18.000 universiteter, og inden for Ingeniørvidenskab og Teknologi er Aalborg nu i top 200.
-
05.09.2011
Ny SBi-anvisning om fundering forenkler brugen af byggeregler
Overgangen til de europæiske standarder, Eurocodes, har betydet nye retningslinjer inden for projektering af konstruktioner. Det gælder også for fundering. Det er baggrunden for, at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet netop har udgivet en ny SBi-anvisning 231 om fundering af mindre bygninger, der erstatter SBI-anvisning 181 med samme titel fra 1994.
-
03.09.2011
AAU på turne i Vesthimmerland
En god mulighed for at se hinanden an. Det er, hvad virksomheder, studerende og nyledige akademikere får, når de onsdag deltager i Aalborg Universitets Tour De Vesthimmerland, som byder på virksomhedsbesøg og jobdating.
-
31.08.2011
Let og fri adgang til AAU’s forskning
- Aalborg Universitet sætter nu fokus på fri adgang til universitets forskning via Open Access
-
31.08.2011
Disney og danske studerende i parløb
Samarbejde med Disney-koncernens amerikanske forskningslaboratorier har givet to studerende fra Aalborg Universitet adgang til tjekket ny teknologi og gode råd fra førende computergrafik-eksperter. Det fælles projekt supplerer synsindtryk med faktuelle oplysninger i 3D-briller, og lignende løsninger kan være på vej mod større udbredelse via mobil teknologi.
-
30.08.2011
Forskning i magnetiske atomer skaber international opmærksomhed
Mikroskopiske forsøg med dyrt udstyr i 267 graders kulde er nu med til at skabe international opmærksomhed om fysikforskningen på Aalborg Universitet, efter at det ansete videnskabelige tidsskrift ”Nature Physics” har bragt perspektivrige resultater om magnetiske atomer.
-
29.08.2011
Ny uddannelse skal gøre Danmark mere bæredygtig
I dag bor mere end 3,5 milliarder mennesker i byer verden over. Det er mere end 15 gange så mange som for hundrede år siden, og tallet vokser. Det betyder større miljømæssige udfordringer, også for Danmark, men nu giver en ny uddannelse på Aalborg Universitet (AAU) håb om, at Danmark bliver mere bæredygtigt, også selv om endnu flere flytter til byerne.