Nyhedsarkiv 2014
Nyhedsarkivet 2014
-
21.02.2014
Jubel ved satellitfødselsdag: Rumbillet klar til efterfølger
Det europæiske rumfartsagentur ESA har givet studerende og forskere fra Aalborg Universitets satellitteam ekstra grund til at feste, når de på tirsdag den 25. februar holder åbent hus i kontrolrummet for at markere studentersatellitten AAUSAT3's første succesfulde år i rummet. ESA har sikret efterfølgeren en fribillet til raketopsendelse.
-
20.02.2014
Ny uddannelse skal give bedre lys
Aalborg Universitet København udbyder fra efteråret 2014 en ny kandidatuddannelse, som skal imødekomme øget efterspørgsel efter kompetencer om lys. En undersøgelse har vist, at danske virksomheder inden for en kort årrække har brug for at ansætte op mod 200 nye medarbejdere på dette højt specialiserede fagområde, som ikke hidtil har haft nogen uddannelse i Danmark.
-
19.02.2014
Første hold til international master i socialt arbejde
Aalborg Universitet tog mandag officielt imod universitetets første hold af studerende til en ny, international master-uddannelse i socialt arbejde under EU’s Erasmus Mundus-program.
-
17.02.2014
AAU-forskere på enzymjagt i Marius’ mave
Mens giraffen Marius posthumt går verden rundt i medierne, er forskere på Aalborg Universitet København gået i gang med at analysere enzymerne i den langhalsede drøvtyggers mave. Forskerne håber, at to prøver af Marius’ stramt lugtende maveindhold vil give dem nøglen til nye enzymer, som kan bruges industrielt til produktion af for eksempel biogas.
-
14.02.2014
Spilpris til studerende for skyggefuld nyskabelse
Et stilrent men dystert computerspil skabt af fem studerende fra medialogiuddannelsen på Aalborg Universitet har vundet prisen som det mest nyskabende ved den internationale Casual Connect 2014 spiludviklerkonference i Amsterdam foran 110 konkurrenter fra over 40 lande.
-
13.02.2014
Verdens største game jam indtager AAU Cph
Aalborg Universitets campus i København huser verdens største træf for udviklere af computerspil, når Nordic Game Jam rykker ind på AAU Cph i weekenden 14.-16. februar. Over 500 spilentusiaster fra Norden og en række andre lande deltager i Nordic Game Jam.
-
13.02.2014
Bedre behandling af knæsmerter hos børn og unge
Nyt forskningsprojekt skal finde en bedre behandling til børn og unge med en bestemt type knæsmerter, som ikke har gavn af standardbehandlingen til voksne.
-
13.02.2014
AAU-forskere dyster i Ph.d. Cup
Tre ph.d.-studerende fra AAU stiller op i dette års udgave af dagbladet Informations Ph.d. Cup, hvor 34 ph.d.-studerende dyster om æren og et kursusforløb på Informations Medieskole. Deltagerne fra AAU er Julie Borup Jensen og Charlotte Wegener fra henholdsvis Institut for Læring og Filosofi og Institut for Kommunikation og Psykologi samt Johan Heinsen fra Institut for Kultur og Globale Studier.
-
12.02.2014
Talenter forsker i solceller, software, energitab og net
Fire yngre tekniske forskere fra Aalborg Universitet får nu støtte fra Det Frie Forskningsråd til projekter om maskiners energitab, organiske solceller, signalbehandling med hurtig software og trådløs teknologi til fremtidens elnet.
-
11.02.2014
Tatiana Chemi er Årets Forfatter 2013
AAU Forlag har netop kåret Tatiana Chemi fra Institut for Læring og Filosofi til Årets Forfatter 2013.
-
10.02.2014
Tegn på god start på 2014
Konjunkturudviklingen 4.kvartal 2013 – 1.kvartal 2014: I konjunkturmålingen for et år siden var meldingerne fra Konjunkturbarometeret at fremgang lader vente på sig trods pæne forventninger for eksporten. Overskriften fra den seneste melding fra Konjunkturbarometeret var ’Morgengry for nordjysk beskæftigelse?' Meldingerne fra virksomhederne denne gang er at ventetiden synes forbi – der er nu usædvanligt høje tal for forventningerne til 1.kvartal 2014, ikke mindst hvad angår beskæftigelsen.
-
07.02.2014
Nyt udstyr til studier af rødalger, slidgigt og hjernen
Støtte fra Siemensfonden til indkøb af udstyr hjælper nu fire studerende fra Aalborg Universitet med at gennemføre forsøg til deres afgangsspecialer om signaler fra rødalger, smerter fra slidgigt og ændringer i hjernen efter slagtilfælde.
-
06.02.2014
AAU-forskere får elite-stipendier
Tre unge forskertalenter fra AAU bliver belønnet med rejsestipendier fra Uddannelsesministeriets EliteForsk-program. Stipendierne på hver 300.000 kroner gives til meget talentfulde ph.d.-studerende som støtte til udlandsophold, og de tre forskere er Iva Ridjan fra Institut for Planlægning, Andreas Birkbak, Institut for Læring og Filosofi, og Mads Jochumsen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
-
05.02.2014
Kunstig hånd med ægte følsomhed testet af dansk patient
Et internationalt forskerhold har ved hjælp af indopererede elektroder været i stand til at give en dansk patient naturtro følsomhed i en kunstig hånd. Bedriften, som sundhedsteknologiske forskere fra Aalborg Universitet har andel i, er netop offentliggjort i det toneangivende videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.
-
05.02.2014
Pengegæld og fodboldglæde skaber iværksætter-vindere
En it-platform til at inddrive gæld og en app til at holde styr på fodboldspilleres sportslige udvikling har sikret studerende fra Aalborg Universitet sejren i to af iværksætterkonkurrencen Venture Cups finalekategorier. Investorer og idrætsklubber er interesserede i løsningerne, og de to grupper har et væddemål kørende om at skabe størst omsætning det første år.