Nyhedsarkiv 2016
-
24.06.2016
Stor varmebesparelse ved intelligent styring af indetemperatur
Smart teknologi til automatisk regulering af indetemperaturen afhængig af beboernes behov kan i gennemsnit spare 7 % af energien til opvarmning i enfamiliehuse.
-
24.06.2016
De første anvendte filosoffer
Danmarks første anvendte filosoffer er i denne uge blevet uddannet fra AAU. De har gennemført en uddannelse, der forener en klassisk filosofisk tradition med et erhvervsrettet fokus. Både studieleder og studerende mener, at netop det perspektiv er der brug for i fremtidens organisationer.
-
22.06.2016
Ny forskning i smarte stråler, usædvanlige sanser og mikrober
Tre nye millionbevillinger fra Det Frie Forskningsråd støtter AAU-forskning i sikkerhedskontrol med elektromagnetiske stråler, ukonventionelle sanseoplevelser hos en lille del af befolkningen og kortlægning af bakteriesamfund.
-
21.06.2016
AAU-forskere i kunstsamarbejde
Sammen med en gruppe kunstnere har AAU-forskere deltaget i kunstfestivalen Land-Shape. Målet var at udforske kunstens virkemidler og inddrage dem i det videnskabelige arbejde.
-
20.06.2016
Øget varmeisolering giver problemer med brandsikkerhed
Nordens største konference om brandsikkerhed foregik 16.-17. juni på Aalborg Universitet København.
-
17.06.2016
A.P. Møller Fonden donerer til ambitiøs ny innovationsbygning på Aalborg Universitet
En donation på 100 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden gør det muligt for Aalborg Universitet at opføre et markant nyt knudepunkt for entreprenørskab og tværvidenskabelig forskning. AAU Science and Innovation Hub vil give studerende, forskere og virksomheder nye og optimale muligheder for at samarbejde om at løse samfundets store udfordringer.
-
16.06.2016
Aalborg Universitet tilbyder nu gratis licenser til ny teknologi
Som de første i verden giver Aalborg Universitet nu gratis testlicenser til en række opfindelser og nye teknologier, som virksomheder og iværksættere kan afprøve i op til et år uden at skulle betale for en normal kommerciel licens. Den nye ordning skal hjælpe mere forskning ud og arbejde i samfundet og gerne give anledning til flere samarbejdsprojekter.
-
15.06.2016
AAU klar med de første nordjyske læger
Den første årgang af læger uddannet i Nordjylland går til deres afsluttende eksamen på Aalborg Universitet i næste uge. De er en milepæl for universitetet – og et vigtigt bidrag til at afhjælpe problemerne med lægemangel i regionen.
-
14.06.2016
Nyt atlas viser vejen til energirenovering
Det interaktive kort over Danmarks parcelhuse viser, hvor de ældste huse er, og hvem der ejer dem. Det mentale og økonomiske overskud til at energirenovere er større i byerne end på landet, men behovet for at energirenovere er omtrent lige stort begge steder.
-
13.06.2016
Forskertalent får ekstra støtte til antenne-test
Adjunkt Wei Fan fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer er et af de yngre forskertalenter, som nu får ekstra støtte fra Det Frie Forskningsråds såkaldte Sapere Aude-program. Aalborg-forskerens projekt vil forbedre testen af ny teknologi, som de kommende år kan mangedoble den mobile datatrafik.
-
08.06.2016
AAU-studerende tilfredse med studiemiljø
De studerende på Aalborg Universitet stortrives og er tilfredse med deres undervisere. Det fremgår af den studiemiljøundersøgelse, universitetet netop har foretaget. Universitetet arbejder med en strategi for studiemiljø, hvor der blandt andet bliver taget hånd om de områder, hvor de studerende mener, der er plads til forbedringer.
-
08.06.2016
Ph.d.-studerende vinder guld i USA
Mikkel Kirkedahl Nielsen har udviklet en mobilapp, der skal gøre det til en endnu større oplevelse at besøge Ribes historiske bygninger. Og det har han gjort så godt, at han har vundet en prestigefyldt pris i USA i hård konkurrence med deltagere fra Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Australien.
-
03.06.2016
Skrev om vindmøller og blev Årets Nordjyske Naturtalent
Karen Bruun Andersen fra Teknisk Gymnasium i Aars kan nu bryste sig af titlen som Årets Nordjyske Naturtalent. Hendes opgave om aerodynamik ved vindmøller blæste nemlig alle konkurrenter af banen, da de dygtigste elever inden for de naturvidenskabelige fag skulle hædres i Aalborg Universitets konkurrence.
-
03.06.2016
Skrev om vindmøller og blev Årets Nordjyske Naturtalent
Karen Bruun Andersen fra Teknisk Gymnasium i Aars kan nu bryste sig af titlen som Årets Nordjyske Naturtalent. Hendes opgave om aerodynamik ved vindmøller blæste nemlig alle konkurrenter af banen, da de dygtigste elever inden for de naturvidenskabelige fag skulle hædres i Aalborg Universitets konkurrence.
-
02.06.2016
Børn skal inspireres til aktiv brug af digitale medier
For selv de mindste børn er digitale medier i dag en naturlig og integreret del af hverdagen. Men ifølge en ny rapport, som to medieforskere har lavet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, bruger børn i 5-6-års alderen mest tid på at se film eller spille spil på deres iPad. Medieforskerne sender derfor en opfordring til forældre og institutioner.