Nyhedsarkiv 2011
-
23.02.2011
Undgå problemer med radon i nybyggeri
Det nye Bygningsreglementet 2010 stiller et målbart krav til det maksimale radonindhold i nye bygningers indeluft. Fremover vil det være sådan, at hvis man har købt et nyopført hus, hvor det viser sig, at der er for meget radon i indeluften, så kan man kræve, at leverandøren bringer huset i overensstemmelse med bygningsreglementets krav. Og det kan blive en kostbar affære for leverandøren.
-
11.02.2011
Stort optag af unge forskere
Aalborg Universitets teknisk-naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter har for andet år i træk været i stand til at krydse en magisk grænse og indrullere over 200 nye forskere. Danske unge er igen kommet i overtal, og fagområder som elektronik, samfundsudvikling og energi er blandt de store aftagere.
-
10.02.2011
De unges madvaner undersøges af forskere og fødevarebranche
Er hjemmelavede måltider og interessen for madlavning på vej ud til fordel for pizza, burger og andre hurtige løsninger? Det skal forskere og den danske fødevarebranche undersøge i et nyt projekt, som skal gå helt tæt på de unge.
-
09.02.2011
Dansk-amerikansk samarbejde skal give bedre fjernbehandling
Nyt samarbejde mellem sundhedsvidenskabelige forskere fra Aalborg Universitet og verdensberømt amerikansk universitet og hjertecenter skal forbedre fjernbehandlingen af patienter via teknologi. Etableringen af et transatlantisk forskernetværk i såkaldt ”telehealth” støttes af Videnskabsministeriet, som også har været med til at bringe parterne sammen via et dansk innovationsfremstød i USA.
-
08.02.2011
Idræts-studerende afdækker skjult badminton-teknik
Ikke nok med at Kasper Sørensen bliver færdig med sin uddannelse halvandet år før alle andre – han har også kortlagt, hvordan dygtige badmintonspillere laver de slag, som mindre dygtige spillere aldrig får helt styr på. Nu skal hans resultater præsenteres for resten af verden.
-
07.02.2011
Eliteforsker gør indviklede systemer lettere at gennemskue
Usikkerheder spiller en hovedrolle i den forskning, som den 36-årige Radu Mardare fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi nu får 2,7 millioner kroner til fra Det Frie Forskningsråd. Projektet skal gøre det lettere at forudsige begivenheder i meget komplekse systemer.
-
02.02.2011
Seminar i Aalborg om nye byggeregler
Ved indgangen til 2011 trådte et nyt bygningsreglement i kraft. Det nye reglement rummer en række ændrede regler af betydning for alle byggeriets parter. For at imødekomme behovet for viden om, hvordan man overholder de nye regler, udbyder Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet en række seminarer for byggebranchen. Næste seminar finder sted på Aalborg Universitetsbibliotek 24. februar kl. 13 til 16.
-
28.01.2011
Run på AAU-stand på uddannelsesmesse
Mere end 9.000 besøgte uddannelsesmesse i Aalborg, der nu fortsætter videre til Herning
-
28.01.2011
Tjekket amerikansk teknologi skal løfte dansk mobilforskning
Nyudviklet amerikansk teknologi bliver en af de magiske ingredienser i mobil-forskningsprojektet ”SAFE”, som netop er sparket i gang i Aalborg med tårnhøje tekniske ambitioner og et budget på 48 millioner kroner. Topchefer fra det fremstormende udviklingsselskab WiSpry har taget turen fra det solbeskinnede sydlige Californien til det nordlige Jylland for at være med til at starte en ny æra.
-
27.01.2011
Små banditter sladrer om fugt
Råd og svamp som følge af fugt er den største kilde til nedbrudte konstruktioner og dårligt indeklima. Årsagen til fugten kan være konstruktionsfejl, slid og skader, eller at brugerne har forsømt at lufte tilstrækkeligt ud. Eller en kombination. Hidtil har det været svært at følge med i, hvor der er opløb til fugtskader i en bygning. Men en ny teknik gør det lettere at overvåge bygningens konstruktioner, så man løbende kan sikre sig, at der ikke sker fugtophobning.
-
27.01.2011
Ung bioteknolog vil gøre skimmelsvamp til ”fremtidens olie”
Et af AAU’s unge forskertalenter fik del i pengegaverne fra kronprinsen og videnskabsministeren ved torsdagens uddeling af EliteForsk-priserne.
-
26.01.2011
Ny teknologi kan sikre nulenergi i huset
Omgående varme- og elbesparelser for private husstande. Det er, hvad vinderne i Venture Cups idékonkurrence skaber ved at gøre tagdækningen til én stor solcelle. Under navnet "Innogie" løb Kristian Harley Hansen og Lars Brøndum Petersen fra henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitet med sejren i kategorien "Cleantech". De to har udviklet en ny intelligent tagdækning, som er i stand til at dække en husstands årlige forbrug af varme og el.
-
25.01.2011
Celle-studier kan revolutionere migrænebehandling
Ny forskning i bestemte cellers rolle kan være med til at forklare årsagen til migræneanfald og revolutionere behandling af hovedpinen. Kvindelig stjerneforsker på Aalborg Universitet får en millionbevilling til at forfølge målet i samarbejde med canadiske forskere.
-
24.01.2011
Studieprojekt mod hjernesygdomme får Novo-støtte
Sygdomme i centralnervesystemet er svære at behandle med medicin, men et specialeprojekt på Aalborg Universitet prøver at gå nye veje i jagten på en løsning. Den 24-årige Thomas Linemann fra Frederikshavn får støtte til opgaven fra Novo Nordisk.
-
20.01.2011
Danske studerende er optimister – særligt på AAU
Ved at spørge 220.000 studerende i hele Europa får man et præcist billede af ungdommens forventninger til karrieren og deres syn på uddannelse. I Danmark er der stor tilfredshed, og især på Aalborg Universitet er de studerende optimistiske for fremtiden.