Nyhedsarkiv 2015
-
25.03.2015
Hvorfor forlader ældre håndværkere arbejdsmarkedet?
Hvad er årsagen til, at nogle ældre håndværkere må forlade arbejdslivet før pensionsalderen, mens andre forbliver i arbejde langt ind i alderdommen? Det skal en forskningsgruppe med Aalborg Universitetshospital i spidsen kortlægge i nyt forskningsprojekt.
-
24.03.2015
Ingeniørstuderende storsælger robotter i samlesæt
Ordrer fra to udenlandske universiteter har for alvor sat gang i dansk ingeniørstuderendes eksport af balancerende robotter som samlesæt til undervisningsbrug. 21-årige Thomas Kølbæk Jespersen kombinerer Elektronik & IT-studiet på Aalborg Universitet med to egne virksomheder, et job i en udviklingsafdeling og ambassadørarbejde for at gøre andre unge interesserede i teknik.
-
24.03.2015
Politiets fartkontrol forbedres med forskeres trafikdata
Database med fire milliarder GPS-registreringer fra tusindvis af køreture på danske veje er med til at vise politiets intensiverede fartkontrol de strækninger, hvor trafikanternes hastighed ofte er højere end tilladt. Oplysningerne kommer fra trafikselskaber, vognmænd og erhvervschauffører via et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet.
-
23.03.2015
Livagtigt laboratorium skal sikre fremtidens elforsyning
I løbet af de seneste år er det danske energinet blevet udvidet med vindmøller, solceller, varmepumper og andre former for grøn energi. Men hvad de betyder for elnettet, er der kun begrænset viden om. I et laboratorium på Aalborg Universitet tester et internationalt forskerhold, hvordan nettet bliver påvirket af alternative energikilder, og hvordan fremtidens forsyning kan sikres.
-
23.03.2015
Ny forskning kan hjælpe hver femte voksne dansker til færre smerter
Hvis du har ondt i knæet, er det ikke nødvendigvis kun knæet, du har ondt i! Umiddelbart kan det måske virke som noget værre sludder, men det er faktisk et resultat af forskning på højeste, internationale niveau. Og forskning, der måske med tiden kan hjælpe tusinder af mennesker til et liv med færre smerter.
-
23.03.2015
Bedre bestyrelsesarbejde barberer bassintider
Talent og masser af hårdt arbejde i bassinet er vigtige ingredienser i den opskrift, der sikrer svømmere medaljer, men mange andre faktorer spiller også ind på svømmernes mulighed for at få metal om halsen. Det viser en undersøgelse foretaget af Idrætsstuderende fra Aalborg Universitet.
-
19.03.2015
Danmarks første astronaut mellemlandede i Aalborg
Andreas Mogensen besøgte torsdag Aalborg Universitet. Her inspicerede han noget af det udstyr, han skal have med på sin første rummission til efteråret, og fortalte om sin mission og træning.
-
18.03.2015
Stort mørketal om trafikulykker
Antallet af personer, der kommer til skade i trafikken, er mere end ti gange så højt, som politiet registrerer. Trafikforsker efterlyser bedre registrering og bedre samarbejde mellem sygehusvæsen og politi, hvis trafiksikkerheden skal forbedres.
-
18.03.2015
Statsbesøg på Aalborg Universitet København
Det nederlandske kongepar og det danske kronprinspar deltog tirsdag engageret i rundbordssamtaler om social velfærd og lykke på Aalborg Universitet Københavns campus. Samfundsdebatten på universitetet var en del af det nederlandske kongepars statsbesøg i Danmark. På fotoet er Kronprinsesse Mary og Dronning Máxíma i samtale med andre deltagere i symposiet.
-
13.03.2015
Minister gav energiforskere lektier for
”Send mere information” og ”få det dér til at virke”. Sådan lød de opmuntrende krav og ønsker fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), da han torsdag eftermiddag besøgte Aalborg Universitet for at diskutere fremtidsløsninger på energiområdet.
-
12.03.2015
Ultrapålideligt internet vil gøre det umulige muligt
Bilerne vil selv koordinere, hvem der holder tilbage for hvem, med fremtidens ultrapålidelige og massivt udbredte trådløse internet. Det spår professor Petar Popovski fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer, som med en eftertragtet ny forskningsbevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) skal gøre teknologien klar til at løfte ansvaret.
-
11.03.2015
Royal deltagelse i konference på Aalborg Universitet København
Nederlandenes regentpar, H.M. Kong Willem-Alexander og H.M. Dronning Máxima, får følge af H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary, når de tager del i en konference om samfundsudviklingen og den sociale sammenhængskraft i Danmark og Nederlandene den 17. marts.
-
10.03.2015
Oscar-stemning i Aalborg
I bedste Oscar-stil hylder studerende fra kommunikation og digitale medier og mediefag kortfilmsgenren ved prisuddelingsshowet Riberprisen 2015. Showet finder sted den 10. marts, hvor 35 film dyster om i alt 12 priser.
-
10.03.2015
Rum-studerende knokler før møde med første danske astronaut
Ekstreme krav til sikkerhed og testprocedurer ved bemandede rumrejser har sat ingeniørstuderende fra Aalborg Universitets rumcenter på frivilligt overarbejde, inden de 19. marts får besøg i laboratoriet af Danmarks første astronaut Andreas Mogensen. Astronauten skal se de studerendes selvbyggede satellit og tilsvarende kommerciel teknologi fra nordjyske GomSpace, inden begge dele kommer med på hans første ESA-mission senere i år.
-
09.03.2015
Studerende udvikler droner der kan ”se” højspændingsledninger
Samarbejde mellem ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet og den nordjyske droneproducent Sky-Watch har gjort de fjernstyrede mini-helikoptere bedre til at undvige højspændingsledninger og spore personer.