Nyhedsarkiv 2008
-
20.11.2008
Lynkarriere: Ny direktør for Statens Byggeforskningsinstitut
Thorkild Ærø er fra 1. december ny direktør for Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Den 42-årige landinspektør har dermed gjort lynkarriere fra for bare seks år siden at være ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, til i dag at have plads i universitetets direktion.
-
14.11.2008
Grønlands landsfader besøger AAU
Jonathan Motzfeldt vil tale om ’Fremtidens Grønland’ mens Aalborg Universitets bestyrelsesformand, Frank Jensen, supplerer om sit virke i Grønlands Selvstyrekommission.
-
13.11.2008
Video-teknologi med på kæmpe videnskabsfestival i Paris
Video-teknologi fra Aalborg Universitet er med til at sikre de tusindvis af gæster en interaktiv oplevelse, når det franske EU-formandskab i den kommende weekend markeres med en stor folkelig videnskabsfestival i hjertet af Paris. Det danske islæt giver gæsterne mulighed for at eksperimentere med byfornyelse på et tidligere militært område.
-
12.11.2008
Miljøhensyn i bygningsdriften kan blive meget bedre
Metoderne ligger ellers lige til højrebenet, og de har hurtigt tjent sig ind. Alligevel bruger man i alt for mange tilfælde ikke de oplagte løsninger og fremgangsmåder for at bringe resurseforbruget ned i den daglige drift og vedligeholdelse af landets boligejendomme.
-
10.11.2008
Virksomheder i nordjyske kommuner kan lære af forskerne
Aalborg Universitet har i de seneste år arbejdet på at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at få adgang til forskernes viden. Et nyt initiativ med de erhvervsdrivende i Mariagerfjord Kommune bliver det første af en række nye forsøg på at hjælpe innovationen i Nordjylland videre.
-
06.11.2008
Stort behov for rådgivning om tilgængelighed
Kravene om tilgængelighed i bygninger er blevet skærpet i det nye Bygningsreglement 2008 (BR08). Det har øget behovet for rådgivning om, hvordan man udformer tilgængelige bygninger og udearealer uden at gå på kompromis med de byggetekniske hensyn, bl.a. med hensyn til fugt.
-
04.11.2008
Hård kritik af fejlfyldte software-produkter
Bedre test-metoder kan reducere antallet af graverende fejl i software og elektroniske apparater. Alligevel tøver industrien med at tage ved lære, og det førte til skarp engelsk forsker-kritik på test-konference ved Center for Indlejrede Software Systemer.
-
03.11.2008
Internationale æresdoktorer på ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskab
Ved den årlige doktorpromovering, hvor årets nyudnævnte doktorer på Aalborg Universitet hyldes, blev også tre æresdoktorer afsløret. En Oxford-matematikprofessor med en fortid på AAU, en international vandforureningsforsker og en betydningsfuld smerteforsker modtog deres nye titler.
-
03.11.2008
Samarbejde i højsæde i ny rammeaftale mellem Professionshøjskolen UCN og AAU
Gensidig merit for uddannelsesforløb, kombinationsstillinger foruden samarbejde om rekruttering, frafald og cross-over muligheder er nogle af de resultater, som kommer ud af den nye 5-årige aftale, som University College Nordjylland og Aalborg Universitet har indgået med virkning fra 1. oktober i år.
-
31.10.2008
Ingeniører Uden Grænser starter afdeling på AAU
En række studerende og ansatte på Aalborg Universitet (AAU) indkalder nu til opstartsmøde for en afdeling af Ingeniører Uden Grænser på AAU. Ingeniører Uden Grænser er en international humanitær organisation, der beskæftiger sig med teknisk funderede humanitære opgaver i katastrofesituationer samt bistand til mere langsigtede udviklingsprojekter i 3. verdens lande. Den danske afdeling blev startet i 2001, og tæller i dag ca. 325 medlemmer.
-
31.10.2008
Dansk teknologi kan skabe grøn bil-revolution
Industri og forskning i Nordjylland er klar med et unikt koncept, der med metanol og brændselscelle-teknologi kan gøre bilismen miljøvenlig – uden de ulemper, som biler på alternativ energi hidtil har haft. Verdensnyheden præsenteres mandag under EnergiUgen i Frederikshavn.
-
31.10.2008
AAU hylder Årets Undervisere
Som det er tradition på Aalborg Universitet, hyldes Årets Underviser på hvert af de tre fakulteter ved årets doktorpromovering, som finder sted i dag. Ved samme lejlighed afsløres det, hvem af dem der desuden tildeles Det Obelske Familiefonds Undervisningspris. I år er valget faldet på lektor i forvaltningsret Sten Bønsing. Med æren følger en belønning på 50.000k
-
29.10.2008
Elforbrug overstiger varmeforbrug i nye bygninger
I takt med at kravene til varmeisolering af nye huse er blevet strammet, er varmeforbruget gennem en længere årrække faldet betydeligt. Men samtidig bruger vi mere elektricitet end førhen, og de to tendenser har sammen ført til den helt nye situation, at elforbruget i dag er større end varmeforbruget i nye bygninger. Og i fremtiden betyder klimaændringer at bygningers kølebehov vil stige, mens varmebehovet vil falde.
-
28.10.2008
AAU-smerteforsker får Spar Nord Fondens Forskningspris på en kvart mio. kr.
Udvikling af en smertemodel, der kan give kendskab til, hvorfor patienter udvikler smerter, og en opdagelse af, at nervegiften botox i små mængder kan hæmme udviklingen heraf, har nu medført, at adjunkt, ph.d. Parisa Gazerani for sin ph.d.-afhandling bliver dette års modtager af den store Spar Nord Fondens Forskningspris på 250.000 kr.
-
23.10.2008
Tværgående forskere skaber opsigtsvækkende løsninger
Computere, der kan kontrolleres med tankens kraft, og kunstige legemsdele, der kan styres med teknologi. Det er et par af de spektakulære deltagende projekter ved verdenspremieren på nyt tværfagligt forskersymposium i Aalborg.